H+H-bestyrelse på kant med lighedsprincip

Den kontroversielle manøvre om en kapitalindsprøjtning i H+H kan være på kant med lighedspricipperne i aktieselskabsloven. Dog kan man fravige princippet i særlige tilfælde, påpeger eksperter.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kontroversielle manøvre i H+H, hvor kapitalfonden Nordic Capital tromler ind over de andre aktionærer, har vakt vrede i aktionærkredsen. Blandt andet har de to danske pensionskasser LD og ATP udtrykt forundring og bekymring over den opsigtsvækkende manøvre, hvor de nuværende A-aktionærer - der kontrollerer selskabet i dag - ifølge H+H har nikket og sagt god for kapitalfondens indtog. B-aktionærerne er derimod ikke blevet spurgt.

H+H-bestyrelsen har dog ikke nødvendigvis overtrådt aktieselskabsloven, selvom manøvren er på kant med princippet om at stille alle aktionærer lige.

»Det kan være i strid med det selskabsretlige lighedsprincip og reglerne om minoritetsbeskyttelse, hvis man fraviger fortegningsretten på vilkår, der er er for dårlige eller hvis man udvander nogle aktionærer uden at dette er nødvendigt. Men begge dele kan altså også være lovlige efter en konkret bedømmelse,« påpeger juraprofessor Paul Kryger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus.

Han peger på, at princippet om ligebehandling kan fraviges hvis selskabets eksistens er truet. En situation som er meget mulig i tilfældet med H+H, der er blevet efterladt gispende efter vejret med en tom pengekasse.

»H+H står i en nødsituation, hvor alternativet måske har været en konkurs, hvilket vil stille B-aktionærerne endnu dårligere. I sådanne tilfælde er der vide rammer for at fravige lighedsprincippet, men det vil altid bero på en konkret vurdering,« siger Paul Kryger Andersen.

Juraprofessor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen vurderer, at fremgangsmåden i H+H kan være i orden, selvom man stiller B-aktionærerne markant dårligere.

»Som udgangspunkt skal man stille alle aktionærer lige uanset deres indflydelse på virksomheden. Men der kan være tilfælde, hvor det er i orden kun at høre de store aktionærer,« siger Jesper Lau Hansen.

Han peger på den såkaldte Vase-sag, hvor Højesteret slog fast, at det i visse tilfælde kan være i orden at informere de bestemmende aktionærer først.