Aktier: Små fald i det amerikanske aktiemarked op til jul

Det peger på en rød dag på det amerikanske aktiemarked torsdag. De tre ledende indeks falder fra handelsstart på op til 0,3 pct.

Foto: SPENCER PLATT. Arkivfoto. Det peger på en rød dag på det amerikanske aktiemarked torsdag. De tre ledende indeks falder fra handelsstart på op til 0,3 pct.
Læs mere
Fold sammen

Dow Jones falder med 0,2 pct. til indeks 19.910,3 - og dermed lægger indekset en lille smule afstand til milepælen på indeks 20.000. Dow Jones er det indeks, der dækker de store traditionelle industriselskaber som Exxon Mobile, Apple, Boeing, Visa og Caterpillar.

S&P 500 og Nasdaq ligger begge til fald på omkring 0,3 pct. og fortsætter faldet fra onsdag, hvor de tre ledende indeks faldt med op til 0,3 pct.

Dermed har nøgletal, der blev offentliggjort klokken 14.30 dansk tid på ugentlige nytilmeldte ledige samt ordreindgangen af varige goder, ikke ændret ved billedet for åbning af handlen om en rød dag.

Senere torsdag kan investorerne dog se frem mod tal for privatforbruget, personlig indkomst, statistik for ledende indikatorer samt inflationstal - herunder den såkaldte pce-deflator.

De amerikanske aktier har ellers rejst sig, siden de amerikanske vælgere pegede på Donald Trump som den kommende præsident i USA i starten af november.

Dow Jones er steget med omkring 9 pct., og S&P 500-indekset har lagt 6 pct. til, da investorerne forventer, at Trump vil komme med en række økonomiske udspil i form af blandt andet skattelettelser og øgede offentlige udgifter i forbindelse med infrastrukturprojekter.

Torsdag kan der komme på fokus på biotekselskabet Xoma, der har solgt en række royalties samt fået ny administrerende direktør i stedet for John Varian. Ifølge Bloomberg News er det Jim Neal, der skal overtage chefstolen. Aktien stiger med 2,3 pct.