Ugen på kanten: Forbrugsfester, frafaldne folkevalgte, fornærmende fællessange og fortrykt fællesros i folkeskolen

Mens debatten rasede om Black Friday, valgte Venstres Marcus Knuth at skifte til et parti, han tidligere har ment var for villaejere i Gentofte. I folkeskolen falder det faglige niveau, men ifølge en del lærere er karakterer heller ikke så vigtige, da alle elever er unikke på præcis samme måde som alle andre.

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

De senere år er fredage blevet ugens helt store kampplads. Først introducerede klimaets egen Jeanne d'Arc, Greta Thunberg, demonstrationerne »Friday for Future«, hvor skoleelever nægter at modtage undervisning, indtil nogen redder Jorden.

Skolestrejkerne er i skarp konkurrence med et andet fænomen, som man kunne kalde fredag for forbrug. Indtil for få år siden ville de fleste danskere nok have formodet, at Black Friday var en karakter fra Robinson Crusoe, men i dag ved alle, at det er en stor tilbudsdag sidst i november, der er lige så importeret fra USA som en god del af de varer, der bliver shoppet med klækkelige rabatter.

Igen i år er en regulær tilbudskrig brudt ud mellem tilhængere og modstandere af forbrugsfesten, og den bliver ført på politiske udmeldinger i stedet for nedsatte fladskærme. Alternativets Uffe Elbæk ønsker, at momsen på reparationer bliver sat ned, så det bliver billigere at beholde sine ting længere, og spurgte statsminister Mette Frederiksen, hvad hun ville gøre for at lægge en dæmper på indkøbsorgiet. Ikke meget, måtte man forstå, da statsministeren, der sjældent har forsømt en lejlighed til at solidarisere sig med den jævne mand (m/k), erklærede, at hun »under danskerne et godt tilbud«.

Efterårets store partiskiftefest i blå blok er stadig i gang. Mens eks-LAerne Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund kæmper for at skaffe stillere nok til deres nye parti Fremad, har Venstres hidtidige grønlands- og arktisordfører, Marcus Knuth, erklæret, at han fremover vil være at finde under de Konservatives grønne faner, hvor han mener, at der er bedre muligheder for at bekæmpe radikal islam og parallelsamfund samt fremme en stram indvandringspolitik.

»Den kamp kan jeg bedst kæmpe som del af Det Konservative Folkeparti, hvor værdipolitikken er det, der samler – ikke det, der splitter,« skriver han på Facebook. Hvorvidt han har klappet den samlende linje i værdi- og udlændingepolitikken af med partiets europaparlamentsmedlem, Pernille Weiss, der under valgkampen erklærede, at hun ikke var skræmt over udsigten til ti millioner afrikanske migranter, kommer Knuth ikke ind på i Facebook-opslaget.

Desværre for Marcus Knuth lever vi i tider, hvor informationssøgning er lettere end nogensinde. Der gik derfor ikke mange timer, fra partiskiftet var annonceret, til B.T. havde gravet et citat fra 2016 frem, da Knuth redegjorde for sit syn på de Konservative:

»I en anden tid havde jeg måske også været konservativ. Men ud fra både et liberalt og et landbrugssynspunkt føler jeg mig hjemme i Venstre. De Konservative ser jeg i dag som et parti for villaejere i Gentofte.«

Der er da også gået tre år siden 2016, hvilket må formodes at være det, som Knuth mener med »en anden tid«. I alle fald må et tillykke til villaejerne i Gentofte være på sin plads.

Unik og speciel på præcis samme måde

Skoledebatten har fyldt i den forgangne uge, hvor det kom frem, at det går tilbage med danske børns færdigheder som målt i de nationale tests. Heldigvis er der en oplagt måde at løse problemet på, som en kandidat til hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening advokerer for: Afskaf tests. Hvis man ikke kan måle frem- eller tilbagegang, slipper danske børn for at skulle leve op til en præstationskultur, hvor der bliver lagt urimelig vægt på at lære at læse og regne.

Man kan også, som flere folkeskolelærere gør, stille spørgsmål ved, om målinger af faglige færdigheder egentlig er fyldestgørende. På et fotokopieret papir, hvor blot navnet på elev og lærer er fyldt ind med håndskrift, og som er blevet klasseomdelt i forbindelse med den første karaktergivning på flere skoler, får eleverne at vide, at karakterer slet ikke er så vigtige endda, fordi eleven er helt fantastisk på sin egen måde og ganske, ganske unik.

Han eller hun danser nemlig med seje bevægelser, smiler altid, er en god ven, er god til at passe på sine søskende, spreder glæde, har et dejligt smil, er omsorgsfuld, gør sit allerbedste, lyser hverdagen op for læreren og er fantastisk speciel. Det er altid herligt at være unik og speciel på præcis samme måde som de andre børn i klassen, der fik samme besked.

Tidsånden indhentede Haarder

Som rosinen i pølseenden kan fortælles, at Bertel Haarder er blevet indhentet af tidsånden. I årtier har den tidligere multiminister været kendt som udøver af den hæderkronede danske tradition for lejlighedssangskrivning og har med et glimt i øjet revset politiske venner og fjender.

Men i årets julesang gik han et vers for langt, da han om en omdiskuteret voldtægtssag, som fandt sted i sengen hos Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, skrev om gerningsmanden, der også kom fra Enhedslisten: »han pilled’ lidt for meget! Han tro’de, at i Enhedslisten var der fælleseje!«

Reaktionen kom prompte fra både højre- og venstrefløj, hvor en del mente, at voldtægt ikke ligefrem rimede på lejlighedssange, hvorefter Bertel Haarder erklærede, at: »Hvis jeg havde vidst, at sidste vers ville blive opfattet, som nogle har gjort det, så ville jeg ikke have skrevet det.«