Henriette Thygesen bliver ny formand for Mærsk Supply Service

henriette-thygesen
Foto: PR

Maersk Supply Service skal have ny bestyrelsesformand per 1. juni, når den nuværende, Claus V. Hemmingsen, stopper i selskabet.

Det bliver Henriette Thygesen, der bliver ny for bordenden i bestyrelseslokalet, oplyser Maersk Supply Service i en meddelelse onsdag morgen.

Henriette Thygesen har været topchef for slæbebådselskabet Svitzer siden september 2016.

Claus V. Hemmingsen, der også har været viceadministrerende direktør hos Mærsk gennem de seneste år, har haft som sin primære opgave at udskille energiaktiviteterne i den transformation, som blev sat i gang i september 2016.

Opgaven er nu afsluttet, da Mærsk har droppet at få solgt eller udskilt netop Maersk Supply Service, og derfor stopper Claus V. Hemmingsen nu hos Mærsk.

Det sker den 1. juni, hvor Henriette Thygesen derfor overtager formandsposten hos selskabet.

/ritzau/FINANS