Vestas: Nedtur efter Trump-besked »en fremragende købsmulighed«

Der ligger en »en fremragende købsmulighed« i Vestas-aktien på fald efter den amerikanske præsidents, Donald Trumps, tilbagetrækning fra Parisaftalen.

Arkivfoto. Der ligger en »en fremragende købsmulighed« i Vestas-aktien på fald efter den amerikanske præsidents, Donald Trumps, tilbagetrækning fra Parisaftalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vurderer analytiker Douglas Lindahl fra finanshuset Kepler Cheuvreux, der har en købsanbefaling af Vestas-aktien med et kursmål på 700 kr.

Fredag middag ligger Vestas til et kursfald på 2,6 pct. til 570 kr., efter at der foreløbigt er langet Vestas-aktier over disken for 500 mio. kr. i dagens handel.

Kepler-analytikeren vurderer, at Trumps tilbagetrækning fra Parisaftalen hovedsageligt er negativt for stemningen, men det ændrer ikke på - ifølge ham - at de fundamentale forhold for vindenergivækst er intakt.

»Mere end 190 nationer har underskrevet Parisaftalen, og nu slutter USA sig til en meget lille klub af outsidere uden for aftalen,« skriver Douglas Lindahl i et notat ifølge Bloomberg News.

Han bemærker samtidig, at den amerikanske støtteordning for vedvarende energiprojekter, Production Tax Credit (PTC), kører videre og tilbyder et niveau af sikkerhed indtil 2023 i forhold til installationer på verdens næststørste vindmøllemarked.

Kepler-analytikeren knytter også sin optimisme til de fortsatte reduktioner i prisen på vindenergi målt på levelized cost of energy (LCOE), og uanset om USA er i Paris-aftalen eller ej vil det mest omkostningseffektive alternativ være det naturlige valg for energiinvesteringer, og det taler ifølge ham i favør for vindmølleindustrien.