Topchef stopper i TDC med øjeblikkelig virkning

Efter mindre end et år som topchef for TDC skifter Allison Kirkby til Telia i Sverige.

Allison Kirkby fratræder stillingen som topchef i TDC Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Topchef for TDC Allison Kirkby skifter til en stilling som direktør for svenske Telia efter mindre end et år på posten.

Det sker med øjeblikkelig virkning, skriver TDC Group i en pressemeddelelse.

Som Berlingske tidligere på ugen kunne fortælle, blev Allison Kirkby netop også set som storfavorit til at overtage posten som ny Telia-chef.

Allison Kirkby tiltrådte som direktør for TDC i december 2018.

Mike Parton, der indtil nu har været næstformand for TDC, vil fungere som direktør, indtil en ny er fundet.

Kirkby er født i 1967. Hun kom til TDC fra en stilling som administrerende direktør i det svenske teleselskab Tele2.

Skotten har også været ansat i en direktørstilling hos Virgin Media samt Procter & Gamble, der står bag kendte mærker som Ariel, Gillette, Pampers og Tampax.

/ritzau/