Teknologispring lader vente på sig

På trods af massiv hype har danskerne endnu ikke oplevet, at deres dagligdag er blevet oversvømmet af nanoprodukter. Der er langt fra prototype til masseproduktion.

For få år siden blev danskerne oversvømmet af løfter om nanoprodukter alle vegne. Alligevel er det meget få steder i dagligdagen, vi støder på nanoprodukter.

Danmarks tredjemest magtfulde mand inden for forskningsverdenen og leder af iNANO ved Århus Universitet, Flemming Besenbacher, mener, at vi skal satse mere på store udvalgte nanoprojekter, for at se flere produkter på markedet.

»Vi skal være villige til at bruge flere penge på at omdanne succesfuld forskning til et færdigt produkt. Det kræver, at man stiller noget risikovillig kapital til rådighed. Vi skal udvælge nogle forskere, som før har vist resultater, og så være villig til at give dem nogle større bevillinger.«

Nanoløfter
Fra flere sider lyder der kritik af, at nanobegrebet er blevet udvandet af de mange falske profeter, som har lovet, at nanoteknologien ville revolutionere vores verden i løbet af ingen tid.

Thomas Kjær Nielsen, chefkonsulent ved Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Ålborg Universitet, mener, at vi stadig mangler at se den mere skelsættende del af nanoteknologien repræsenteret på markedet.

»Vi befinder os stadig på TV-Shop-stadiet, hvad angår de nanoprodukter som folk kender. Den teknologi som eksempelvis Nanocover (produkt til overfladebeskyttelse, red.) benytter, har været tilgængelig i en del år, og er også blevet benyttet af andre produkter før. Med lidt hjælp fra en opskrift, kunne en niende klasse fremstille den slags produkter. Vi mangler stadig det første hardcore nanoprodukt på markedet.«

Fra nano til stor skala
Ideer er der nok af ude i laboratorierne, men overgangen til en effektiv produktion er ofte det, der bremser nanoprodukterne. Når prototypen skal sættes i masseproduktion, er det at problemerne opstår. Det kræver tid og kapital.

»Vi er godt kørende, når vi ser hvad der sker inden for forskningen, og samarbejdet mellem erhvervslivet og universiterne fungerer også fint. Der, hvor vi har brug for midler fra det offentlige, er, når vi skal gå fra projekt til produkt. Sammenlignet med eksempelvis Holland halter vi bagefter økonomisk på det område, siger Flemming Besenbacher.«

Næste generation nano
Alle, der forsker inden for nanoteknologien, er enige om, at fremtiden har ét navn, og det er nano. Der, hvor uenigheden opstår, er, når der skal sættes en tidshorisont for, hvornår det store gennembrud kommer.

Flemming Besenbacher mener, at det store nanogennembrud som den enkelte dansker for alvor bliver berørt af, kommer inden for lægevidenskaben.

»Inden for medicinering og diagnosticering kommer vi til at opleve en revolution. Det kommer nok til at tage 10-15 år. Til gengæld kommer vi til at opleve medicin, som kan dræbe syge celler måske helt uden bivirkninger, og en ny slags diagnosticering som uden nogen ventetid kan fortælle os om sygdomsforløb, der ligger langt ude i fremtiden.«