Storbank ser lysere på økonomien

Nordeas økonomer lægger vægt på, at husholdningerne har løsnet lidt for den stramme pengepung, så et øget forbrug begynder at stimulere økonomien.

Privatøkonomien ser ifølge storbanken Nordea ud til at blive redningsplanken for dansk økonomi. (Foto: Torben Åndahl/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Åndahl

Privatøkonomien ser ifølge storbanken Nordea ud til at blive redningsplanken for dansk økonomi. Livsnerven, kalder banken det ligefrem i sin nye prognose for økonomien, der forudser en vækst på 1 procent i år og 1,7 procent til næste år.

»Den væsentligste forklaring på den stigende vækst skal findes hos husholdningerne, der omsætter en del af den forøgede købekraft til et større forbrug. Det udmøntes navnlig i en stigende efterspørgsel efter serviceydelser og et rekordstort bilsalg, mens salget i de danske detailbutikker til gengæld udvikler sig meget svagt,« skriver cheføkonom i Nordea Helge Pedersen i prognosen.

Baggrunden er, at danskerne oplever vækst i reallønnen, stigende beskæftigelse, højere boligpriser og meget lave renter. Men danskerne har ikke helt sluppe krisebevidstheden. Fremgangen i privatforbruget er kun moderat, fordi danskerne ikke optager lån i nær så stort omfang som inden finanskrisen.

På samme måde er der ifølge Nordea også grænser for, hvor længe boligmarkedet giver medvind.

»Boligpriserne har budt på fornyede stigninger i år, og priserne er på landsplan tilbage på før-krise niveauet. Men der er også tegn på, at boligmarkedet efterhånden har nået et mætningspunkt. Renten har nok nået bunden, og kravet om en egenfinansiering på 5 procent samt forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder vil medvirke til at begrænse stigningspotentialet i boligpriserne over de kommende år,« skriver Helge Pedersen.

Modsat privatforbruget er en af de andre store motorer i økonomien, eksporten, udfordret primært på grund af et betydeligt dyk i søtransporten.

»Også vareeksporten har udviklet sig relativt svagt, men det skyldes dog primært en lavere eksport af olie og gas fra Nordsøen. Opgjort uden søtransport og råstoffer har den underliggende eksport klaret sig noget bedre. Med udsigterne til en solid efterspørgsel på de vigtigste eksportmarkeder i Tyskland, Sverige, USA og Storbritannien er der gode muligheder for, at eksportvæksten igen vil stige,« hedder det i prognosen.

En af de store økonomiske jokere i den nærmeste fremtid er den kommende britiske EU-afstemning.

»Hvis briterne skulle stemme for at forlade EU (Brexit), må det ventes, at den britiske økonomi vil lande 2-3 procent lavere over de kommende år i forhold til en situation med fortsat medlemskab af EU. Vi venter også, at væksten i resten af Europa vil blive påvirket negativt i tilfælde af Brexit, og der kan i givet fald ventes en betydelig nervøsitet og volatilitet på de finansielle markeder,« konkluderer Helge J. Pedersen.