Siemens-chef satser på at øge indtjeningen

Den tyske industrigigant Siemens AG fik en omsætning på på 158 mia. kr. i fjerde kvartal eller 3 mia. kr. mere end analytikerne havde regnet med.

GERMANY BUSINESS SIEMENS
Foto: TOBIAS HASE. Siemens CEO Joe Kaeser.
Læs mere
Fold sammen

Driftsindtægterne i den tyske ingeniørgigant Siemens AG faldt med 17 procent til 1,6 milliarder euro eller 12 milliarder kroner i regnskabet for fjerde kvartal 2013, der sluttede den 30. september. Det var lidt mere end analytikerne havde ventet.

Siemens fik i perioden juli til september et salg på 21,2 mia. euro eller 158 milliarder kroner. Ifølge Siemens har salget og ordrene holdt sig stabilt i fjerde kvartal 2013 sammenlignet med samme kvartal sidste år.


Koncernens nye topchef Joe Kaeser, som tiltrådte i august i år sagde som kommentar til kvartalsregnskabet, at Siemens nu koncentrerer sig om at øge indtjeningen. 

 Han tilføjede, at 2013 havde været "et begivenhedsrigt år".

Joe Kaeser, der er Siemens tidligere finanschef, blev topchef efter østrigeren Peter Loescheer, der måtte skære ned på Siemens indtjeningsmål fem gange i sin seks årige regeringstid.Loescher fik silkesnoren på grund af dårlige regnskaber og kraftig tilbagegang i indtjeningen.



For at kunne matche konkurrenterne ABB og General Electric, GE, bliver Joe Kaeser nødt til at reducere på afregningerne på kuldsejlede og problematiske projekter, som har ramt Siemens indtjening i de foregående år.
 
Siemens vil tilbagekøbe aktier for fire milliarder euro eller 30 milliarder koner over det næste år.