Reklameblokkere – nej tak

Vækstrater på mere end 40 procent er ikke hverdagskost i en mediebranche, der kommercielt bliver mere og mere trængt. Det er dog ikke en succes, som får alle til at juble. Mange forskellige udbydere har nemlig gjort adblocking til en blomstrende forretning.

ccc
Læs mere
Fold sammen

En adblocker er et lille tilføjelsesprogram, som internetbrugere kan føje til deres webbrowsere for at fjerne blinkende bannerannoncer på mediers hjemmesider. Ifølge den internationale softwaregigant Adobe har 41 procent flere brugere installeret en adblocker i løbet af det seneste år. Globalt har 198 millioner mennesker nu sat et digitalt »Reklamer – nej tak«-skilt på deres computer.

Der er ikke noget, som tyder på, at udviklingen vil stoppe foreløbigt. Tværtimod, for mens en stadig større del af det digitale medieforbrug overgår til mobile enheder, har Apple netop åbnet for reklameblokering på iPhones og iPads med den seneste version af styresystemet iOS.

For de mange digitale medier, der lever af reklameindtægter og bruger det som den væsentligste finansieringskilde til produktionen af indhold, er det naturligvis en kæmpemæssig udfordring. Derfor har udviklingen fået stor opmærksomhed blandt danske medier, som nu lægger strategier til et modangreb.

Brancheorganisationen Danske Medier har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, hvordan medier kan bremse reklameblokkerne. Få danske medier har allerede forsøgt sig med tekniske løsninger, som udelukker brugere, der har installeret adblockere på computeren.

Selv om modstanden er ganske forståelig, er spørgs­målet, om ikke det er en fejlagtig kamp, medierne kæmper? Adblockings succes er jo reelt et udtryk for, hvor irriterede mediebrugerne er over de opmærksomhedskrævende reklamer.

Populært sagt kunne 99 procent af brugerne aldrig finde på at klikke på en bannerannonce, og kun én procent gør det ved en fejl. Mediernes største problem er altså, at de har en forretningsmodel, der i høj grad irriterer kunderne.

I erkendelse af, at gratis medieindhold på nettet er under pres, bør mediehusene finde modeller og formater, som brugerne rent faktisk vil betale for. Det sker allerede i stigende grad ved, at medierne introducerer digitale betalings- og abonnementsløsninger.

Ofte er løsningerne bare ikke gode nok. En simpel betalingsmur skaber blot mere irritation, hvis ikke indholdet bag den er unikt, nemt at anvende og omfangsrigt. Samtidig er det helt afgørende, at medierne i samspil med annoncørerne arbejder med at udvikle nye og spændende formater, som brugerne ikke vender ryggen til.

En anden mulighed er at gøre det reklamefrie alternativ til en ny forretningsmodel. Dagbladet Information har allerede lanceret en sådan løsning. I september fjernede mediet alle bannerannoncer for brugere, som køber et digitalt abonnement og dermed betaler for indhold. Samme løsning har Ekstra Bladet valgt i avisens digitale betalingsløsning, Ekstra.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden tilhører de mediehuse, som evner at udvikle løsninger, der tilfredsstiller brugerne og skaber værdi.

Hvis reklamer skal være en del af tilbuddet, skal de fremover udformes og præsenteres på en måde, hvor brugerne ikke gør krumspring for at slippe for dem.