Nykredit: Låntager kommer til at betale for sikkerhedsnet

Med regeringens nye lovforslag fjernes danske boligejeres risiko for voldsomme rentestigninger på kort sigt, og det skal der betales for. Men det bliver billigt, forudser Nykredit.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Danske boligejere med rentetilpasningslån kommer til at betale for regeringens planlagte sikkerhedsnet, men det bliver billigt. Det vurderer Nykredit, landets største realkreditudbyder.

Sikkerhedsnettet skal fjerne den refinansieringsrisiko, som har skræmt især de internationale kreditvurderingsbureauer som Moody's og S&P, der har presset på for at mindske udbredelsen af især de populære F1-lån.


"Vi synes, at forslaget er rigtig godt. Det er en god løsning, og vi er enige i, at det her er en måde at sikre realkredit på fremadrettet. Man får jo fjernet refinansieringsrisikoen, og vi vurderer, at prisen for det vil være under fem basispunkter (0,05 pct., red.). Så det er en relativ billig måde at fjerne den store, men selvfølgelig meget lidt sandsynlige refinansieringsrisiko, der var," siger Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit.

Investorer vil kræve betaling for øget risiko

Regeringens lovforslag om at sætte et loft over, hvor meget rentetilpasningslånene kan stige i rente, vil betyde, at obligationsinvestorerne får en øget risiko, og det vil de kræve en merbetaling for.

Sikkerhedsnettet er nemlig strikket sådan sammen, at stiger renten med mere end fem procentpoint, vil obligationerne blive omdannet til lange, konverterbare obligationer til en rente på den eksisterende kupon plus de fem procentpoint.


Eksempel: Hvis du har et F1-lån i dag med en rente på 0,5 pct., og renten er steget til 7 pct. ved din refinansiering af lånet, får du i stedet et fastforrentet lån på 5,5 pct. (den eksisterende rente plus loftet på de fem procentpoint).

Det er en god løsning, mener Nykredit, da det kun vil gælde fremover, og at investorerne derfor på forhånd kender til sin risiko og dermed kan prisfastsætte den.

"Det er lavet på en måde, så det ikke påvirker eksisterende obligationsejere, men kun nye obligationskøbere, så der er ikke nogen, der kan sige, at de er blevet snydt for noget. Og alle - både låntager, realkreditten og samfundet - får en bedre løsning," siger Søren Holm.