Nordeas danske bank for rige udlændinge vækker undren

Først fem år efter Nordea igangsatte sin interne udrensning af lyssky kunder, lukkede banken i 2014 sin danske afdeling for rige udlændinge – især russere – med offshoreselskaber. Banken afviser, at der var tegn på ulovligheder, men kritikere undrer sig.

Nordeas afdeling for udenlandske velhavere var fysisk placeret i denne bygning ved Vesterport midt i København. Afdelingen gik under navnet International Branch og havde ca. 1.500 kunder. Foto: Ty Stange Fold sammen
Læs mere

Allerede i 2009 tog Nordea fat på arbejdet med at sikre, at bankens kunder med offshoreselskaber ikke snød i skat eller var involveret i anden kriminalitet.

Sådan har budskabet fra Nordeas topledelse lydt igen og igen, siden den såkaldte Panama Papers-skandale brød ud for to uger siden – blandt andet med afsløringer af, at banken har hjulpet kunder med at oprette selskaber i skattelydestinationer.

Men først i 2014 – fem år og en række kritiske mediehistorier senere – lukkede Nordea en af sine mest kritiserede forretninger: Nemlig afdelingen for udenlandske velhavere under Nordea Retail, fysisk placeret midt i København og mistænkt for at agere bank for rige russere med kriminelle hensigter såsom skatteunddragelse.

Og det vækker undren flere steder:

»Det virker besynderligt, at Nordea hævder, at de strammer reglerne i 2009, men at de først lukker deres afdeling med russiske kunder i København fem år senere,« siger Lars Koch, ekspert i skattely og international chef i ulandsorganisationen IBIS, der peger på, at offshoreselskaberne kan misbruges til en lang række kriminelle formål: »Det har været mistanke i mange år om, at russere og østeuropæere brugte Danmark og danske banker til at hvidvaske penge,« siger han.

Skatteordfører undrer sig

Også Jesper Petersen, skatteordfører for Socialdemokraterne, undrer sig:

»At der skal gå fem år, fra man igangsætter oprydningen, til man lukker den filial, får mig da til at tvivle på, hvor dybt selvransagelsen i Nordea egentlig stikker, når det kommer til stykket.«

Nordeas afdeling for russiske velhavere kom i spotlyset i forbindelse med det første skattelylæk i 2013, også kaldet Offshoreleaks. Her kunne flere medier fortælle, hvordan Nordea var bank for rige udlændinge med selskaber i bl.a. skattelyet De Britiske Jomfruøer. Selskaberne var ofte etableret gennem advokatfirmaer i Rusland og Ukraine, men de reelle ejere af selskaberne kendte banken i mange tilfælde ikke.

»Der er altid en risiko for, at vores kunder er involverede i aktiviteter, der ikke ligger inden for lovens rammer. For de her kunder er der måske en forhøjet risiko. Det kan jeg godt medgive,« sagde daværende bankdirektør i Nordea Bank Danmark, Anders Jensen, til Politiken i 2013, hvor han dog samtidig afviste, at banken havde et problem.

Året efter blev afdelingen lukket. I dag kan Nordea ikke udelukke, at den blev misbrugt til kriminelle forhold:

»Men vi er ikke bekendt med konkrete tilfælde,« understreger Søren Hansen Reumert, kommunikationschef i Nordea i Danmark, i en mail til Berlingske.

Han afviser, at Nordea dengang havde svært ved at leve op til de krav til dokumentation af kundernes penge, som gradvist blev pålagt bankerne.

»Men det var vores vurdering, at det på længere sigt ville kunne blive for besværligt at få den fornødne dokumentation løbende opdateret. Så det var en ingrediens i den samlede bedømmelse,« siger han om beslutningen om at lukke afdelingen i 2014.

Bemandet med ti rådgivere

De cirka 1.500 kunder i afdelingen, der gik under navnet International Branch og blev bemandet af knap ti rådgivere i afdelingen ved Vesterport i København, var primært udenlandske selskaber med relation til lokale handels- eller produktionsselskaber, oplyser Nordea. Filialen fokuserede på international betalingsformidling, og kunderne var typisk udlændinge med forretningsaktiviteter i udlandet.

Den primære årsag til lukningen var dog, at afdelingen faldt uden for Nordeas forretningsfokus, siger Søren Hansen Reumert, kommunikationschef i Nordea i Danmark.

»I takt med, at vi fokuserede vores strategi endnu mere på vores hovedmarkeder, gennemførte vi en omfattende analyse af forretningsgrundlaget i International Branch, og som resultat heraf blev det besluttet at afvikle den internationale filial i København i sin daværende form.«

Da afdelingen lukkede, fik kunder med en forretningsmæssig tilknytning til Norden tilbud om at blive overflyttet til en anden afdeling ved navn Område København Erhverv, oplyser banken.

Ifølge Nordea har bankens afdeling for internationale privakunder i Luxembourg i dag »et par hundrede aktive offshore-konstruktioner«.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, er ikke overbevist om, at Nordea har styr på alle kunderne i dag:

»Jeg mener stadig, der er et godt stykke vej til, at man kan føle sig sikker på, at der rent faktisk er ryddet op i Nordea,« siger Jesper Petersen, der opfordrer bankerne til øge åbenhed om omfanget og karakteren af kundernes offshoreselskaber: »Kombinationen af strammere regler og åbenhed fra branchen er vejen frem,« siger han.

Heftigt stormvejr

At Danmark eller danske banker beskyldes for at blive brugt til skatteunddragelse af udlændinge, er ikke et nyt fænomen. De særlige danske kommanditselskaber, der i vid udstrækning skjuler ejerkredsen, kritiseres med jævne mellemrum for at være et populært middel til at kanalisere formuer gennem skattemyndighedernes net og til anonymiserede skattelyselskaber.

Nordea har været i heftigt stormvejr siden lækagen af de såkaldte Panama Papers for to uger siden. Banken nævnes i tusindvis af dokumenter og mails – blandt andet i korrespondancer mellem banken og ansatte i advokatselskabet Mossack Fonseca, der har oprettet de mange skattelyselskaber. Lækagen har vist, hvordan blandt andet navngivne statsledere og sportsstjerner har oprettet skattelyselskaber. Nordea har siden indstillet samarbejdet med Mossack Fonseca helt.