Lejelov sætter stopper for tagterrasser

Den skrappe regulering af huslejen gør det tvivlsomt, om en udlejer kan forrente investeringen i en tagterrasse – selv om det fleste steder er teknisk muligt at etablere de populære terrasser.

Nedefra ser københavnske tage skrå ud, men mange af dem er faktisk flade på det øverste stykke, hvilket giver plads til en tagterrasse med en flot udsigt – som her i AB Nørre Farimagsgade 55/ Vendersgade 14. Foto: Gaihede. Fold sammen
Læs mere

De 39 beboere i andelsboligforeningen AB Nørre Farimagsgade 55/ Vendersgade 14 ved Nørreport i København har fået deres egen tagterrasse på 200 kvadratmeter.

Det var ikke alle beboere, der stemte for investeringen, men flertallet gjorde, og sådan synes det at være generelt. I hvert fald har man, når man går op på en tagterrasse i det indre København, udsigt til mange tilsvarende terrasser i de omkringliggende ejendommene.

Men det er en fornøjelse, der i det store og hele er forbeholdt virksomheder og boligejere, herunder beboere i andelsforeninger. I boligudlejningsejendomme bliver der sjældent bygget tagterrasser, oplyser analysechef Stig Plon Kjeldsen fra Nybolig Erhverv København.

For udlejerne er det dels mere oplagt at bygge nye udlejningsboliger i tagetagen, hvis det er muligt. Men det er heller ikke givet, at lejelovgivningen overhovedet tillader dem at få forrentet en investering i en tagterrasse.

Lav ydelsesprocent

”For øjeblikket, hvor renten er så ekstremt lav, er ydelsesprocenten nede omkring 7 procent. Det er du låst fast på for tid og evighed. Så hvis jeg skulle rådgive om det, ville jeg opfordre udlejeren til at overveje, om tidspunktet er det rette. Omvendt kan det jo være, at vi har er japanske tilstande, hvor den lave rente bliver ved 20 år endnu,” siger Stig Plon Kjeldsen.

Ydelsesprocenten har betydning for, hvor meget udlejeren efter loven må hæve huslejen efter en forbedring af ejendommen. Men, anfører Stig Plon, Kjeldsen, det er heller ikke givet, at hele investeringen vil blive anerkendt som en forbedring. Dele af den kan blive opfattet som almindeligt vedligehold af taget.

Dernæst kommer spørgsmålet om, hvor stor investeringen vil være. Ifølge Agica Hasanbegovic, projektleder og bygningskonstruktør i Gaihede, der bistod AB Nørre Farimagsgade 55/Vendersgade 14, er det rent teknisk inden for det muliges rammer i de fleste ejendomme i det centrale København. Men vilkårene er forskellige.

Muligt i de fleste ejendomme

”De fleste ejendomme i København har et københavnertag (der har en flad side øverst, red.), og så er det klart nemmest at lave en terrasse. Men har man et skråt tag, kan man også overveje det. Et skråt tag vil have et hanebånd, som man i princippet kan klippe den yderste del af. Så er det klart, at der skal være nogle forstærkninger, men det kan lade sig gøre,” Agica Hasanbegovic.

Hanebåndet er de bjælker, der går på tværs af taget, som forhindrer tagets sider i at bue indad. Det er altså på niveau med dette hanebånd, at man kan lave tagterrassen.

I den konkrete sag i andelsforeningen var der ikke så mange bekymringer at gøre sig om det rent tekniske.

”Det var vist en af de bedste beliggenheder for en tagterrasse af den størrelse. Vi havde et stort Københavnertag at boltre os på. Så det var bare at lytte til bygherren og få det bedste ud det afsatte beløb. Og det var muligt at gøre det relativt billigt, da vi allerede havde stilladset oppe til facaderenoveringen,” fortæller Agica Hasanbegovic.