Difkos egenkapital er igen negativ, men nyt projekt giver håb

Investerings- og administrationsselskabet Difko taber 10 mio. kr. på fortidens spøgelser. Underskuddet udhuler igen egenkapitalen, men selskabets første udbudte projekt i syv år giver håb.

Læs mere
Fold sammen

Det skriver Børsen.

Difkos egenkapital er igen gået i negativ, viser nyt regnskab. Egenkapitalen er blevet udhulet af nedskrivninger på en ejendom i Frederikshavn, omstruktureringer i koncernen og af et gyldent håndtryk til selskabets fratrådte direktør.

Regnskabet viser desuden, at omsætningen for femte år i træk er stærkt faldende. Siden finanskrisen har selskabet været hårdt udfordret. Dog ser selskabets nytiltrådte direktør positivt på fremtiden.

- Difko har haft det svært. Vi har kun gået på et ben i mange år, men nu skal vi til at gå på to ben, udtaler Carsten Lykke, der er selskabets administrerende direktør.
Selskabet har netop igangsat det første projekt i syv år, der omfatter boligbyggeri med 40 lejligheder i Aarhus.