Kan Saxo Bank genopfinde sig selv?

Man skal ikke have ondt af hverken Kim Fournais eller Lars Seier Christensen, de to stiftere og hovedaktionærer i Saxo Bank, hvis det måtte vise sig, at Saxo Bank har toppet, og værdierne af Saxo Bank-aktierne skulle falde i værdi. Økonomisk har de sikret sig, også selv om Saxo Bank ikke er så meget værd i handel og vandel i dag som tidligere og som bogført i bøgerne.

Hovedsædet for Saxo Bank på Philip Heymans Alle 15 i Hellerup fotograferet fredag den 23. januar, 2015. Bygningen er tegnet af arkitekterne fra 3XN. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Helt præcist, hvor meget de to iværksættere er god for, vides ikke. De ejer hver især ca. 30 procent af Saxo Bank, og disse aktier er lagt i deres respektive selskaber, Fournais Holding A/S og Lars Seier Christensen Holding A/S. Begge disse selskaber har givet underskud i både 2012 og 2013, men balancen ser betryggende ud. Hver især med en egenkapital på omkring 2,8 mia. kr., som altovervejende består af værdien af Saxo Bank-aktierne. De er i stifternes regnskaber bogført til omkring 2,5 mia. kr. Efter det regnestykke skulle Saxo Bank således være omkring otte-ni mia. kr. værd.

Forestiller man sig, helt teoretisk, at Saxo Bank som følge af en stadigt svagere indtjeningskurve og nu senest et stort tab på schweizerfranc-affæren, blot er halvt så meget værd som bogført, ja, så er de to fortsat milliardærer, i kroner i hvert fald. Plus i øvrigt hvad de måtte have af værdier i privat regi som blandt andet Lars Seiers private bopæl i Schweiz.

Skjules kan det dog ikke, at Saxo Bank er voldsomt udfordret. Et truende tab på op mod 700 mio. kr. samt en jævnt faldende indtjeningskurve over de seneste fem år. Saxo Bank-stifterne, som forfatteren Hanne Sindbæk kaldte Tyren og Bjørnen i biografien »Tyren, Bjørnen og Banken«, var blandt de første i verden til at udvikle og sætte en stor, effektiv handelsplatform op, der kunne facilitere kunders adgang til at handle på alverdens finansielle markeder.

En ny bank, eller rettere en IT-virksomhed, der bragede frem, og som fremkaldte frustrationer i de etablerede bankkredse. Men Saxo Bank fik fat, bredte forretningen ud til hele verden, byggede nyt og opsigtsvækkende hovedkontor i Hellerup, og de to bankejere nød tilværelsen som opkomling i en meget konservativ branche. Dygtigt promoveret af en aggressiv, højtråbende markedsføringskampagne med politisk markante synspunkter, et cykelhold, racerbiler og lysten til at vise milliarderne frem. Superliberale synspunkter i et socialdemokratisk samfund, det vækker opsigt.

Saxo Bank har de senere år haft travlt med at udvide forretningssortimentet, med blandt andet en bank for private, kapitalforvaltning o.lign. men forretningsområder, som er så rigeligt dækket i Danmark med et hav af finansielle institutioner. Spekulation i værdipapirhandel for lånte penge, især valutahandel, kan være et mindre lukrativt forretningsområde fremover. Det er ikke for alvor lykkedes at udvide forretningen.

Samtidig har Saxo Bank været udfordret på ledelsessiden. Mest udtalt med det mislykkede forsøg på at sætte en ekstern topledelse ind med de tidligere ISS-folk, Eric Rylberg og Karsten Poulsen, der fik en brat exit fra Saxo Bank. Og stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen måtte tilbage i førersædet i Saxo Bank. Det stiller spørgsmålet: Er det kun Fournais-Seier-konstellationen, der dur i Saxo Bank?

Udover de to stiftere sidder kapitalfonden TPG Capital på 30 procent af aktierne, og det har flere gange, senest i efteråret 2014, været talt om en børsnotering af Saxo Bank, således at storaktionærerne kunne veksle bankaktier til rigtige menneskepenge. Den exit ser nu ud til at være udsat, i hvert fald i et par år.

Ingen tvivl om, at The Establishment i bankverdenen nyder Saxo Bank-folkets aktuelle kamp med at udvikle næste generation Saxo Bank. Det kan dog ikke skjule, at Fournais og Seier i sin tid så et hul i markedet, dygtigt udviklede dette nye handelskoncept og blev stjernerige på det.