Intern kommunikation er afgørende

Kresten Schultz Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Man kan sagtens argumentere for, at en god intern kommunikation er forudsætningen for at lykkes med strategierne, væksten og bundlinjen.

Tag et par af de seneste dages store erhvervshistorier: Lars Fruergaard Jørgensen er allerede inden, han overtager Novo Nordisk til nytår, i gang med at lægge kursen for Danmarks mest værdifulde selskab. Og Anders Dons, som netop har fået det samlede ansvar for Deloittes 6.000 ansatte i Norden, skal nu få sommerens store fusion til at fungere.

Hvordan får de medarbejderne med sig? Tror deres folk på strategierne, og hænger organisationen sammen?

Det er min erfaring, at ledelseskommunikation på én gang er det vigtigste og vanskeligste inden for strategisk kommunikation. Det er der, hvor toplederen enten vinder eller taber, fordi kommunikation fylder mere og mere i hverdagen – også for de faglige chefer, der typisk er udnævnt med henvisning til en teknisk kompetence inden for en sektor eller an branche, men som fra medarbejdere og kolleger udsættes for det konstante krav om at sætte ord og retning på virksomhedens »grundfortælling«, at forbinde samfunds- og markedsudviklinger til konkrete beslutninger, valg og indsatser.

Ofte er der tre problemer: For det første, at topcheferne presses af de løbende kommunikationsopgaver, som enten nedprioriteres eller skaber stress og konflikter. For det andet, at virksomheden suboptimerer, fordi de faglige ledere forventer, at stabsfunktioner, kommunikationsafdelingen eller »andre« må klare ledelseskommunikationen. Og for det tredje, at virksomheden taber strategisk momentum, fordi dens pejlemærker, værdier, og grundfortælling ikke i tilstrækkeligt grad »aktiveres« af de faglige ledere. Ingen ved, hvor vi skal hen.

Topledelsen er gået i flyverskjul, og mellemlederne dukker sig, når medarbejderne efterlyser en klar retning.

Ledelseskommunikationen er kort sagt altafgørende i alle moderne virksom­heder. Chefer i virksomheder med jurister, ingeniører og forskere kan ikke længere nøjes med at være gode til deres fag. De kan heller ikke dække sig bag e-mail og endeløse møder. Der skal noget mere til. Her er fem gode råd:

1: Lav en klar kommunika­tionsarkitektur. Hvilke kanaler prioriterer vi – og hvad er de konkrete mål for indsatsen? Definer de vigtigste kanaler og lad være med at nøjes med ryg-mod-ryg-møder og email.

2: Evaluer kanalernes effektivitet. Bidrager intranettet, nyhedsbrevet og fællesmødet til mindre stress og større motivation? Færre misforståelser og større videndeling?

3: Skab plads til samtaler på tværs af funktionelle og geografiske siloer. Medarbejderne skal kunne dele viden og ideer uden for de formalistiske mødeformer.

4: Styrk den faglige udveksling inden for de enkelte team. Måske kan en særlig software være løsningen, hvis teamet arbejder langt fra hinanden.

5: Plads til topledelsen – og plads og ansvar til mellem­lederne. Ledelseskommunikation står og falder med, at topchefen sætter en retning og selv personificerer den – og med at alle andre chefer bakker retningen op og i konkrete handlinger kan oversætte den for deres egne team.

Kresten Schultz Jørgensen er kommunikationsekspert og Managing Partner i konsulenthuset LEAD Agency.