Dansk eksport-eventyr i USA handler om kommunikation

KLUMME. USA har de seneste år været en helt unik succeshistorie for dansk erhvervsliv. Den samlede eksport til det store marked nåede sidste år for første gang over 100 milliarder kroner, og amerikanerne aftager alt fra Claus Meyers hotdogs, Vestas’ vindmøller til BIGs arkitektur, skriver Kresten Schultz Jørgensen.

Kresten Schultz Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Henover sommeren hævede virksomheder som Coloplast og GN Hearing vækstambitionerne yderligere for danskproduceret medicinsk udstyr, og selv om Novo Nordisk i disse dage har problemer med priserne på det amerikanske insulinmarked, kan det ikke ændre på billedet: Danske virksomheder stormer frem i USA med vækstrater, der flere år i træk har været over ti procent.

Og hvorfor så egentlig det? Der er naturligvis klassiske, forretningsmæssige forklaringer, som ingen kommer uden ud om: En stærk og vedholdende ledelse, organisatorisk agilitet og et stort kendskab til kunder og markedskrav.

Men der er også tre gode forklaringer, der alle handler om kommunikation.

Forklaring nr. 1. er, at den danske eksportsucces faktisk primært tegnes af en række sektorer, hvor vi i årtier har opbygget fælles brand values. Der er de bæredygtige energivirksomheder som Vestas, Danfoss, Grundfos og Haldor Topsøe deres katalysatorer. Der er sundhedseksporten med Novozymes, Coloplast og mange andre. Der er velfærdseksporten med ISS, Coloplast, Falck og Oticon. Der er arkitekturen og designbranchen med BIG, Henning Larsen, Gehl Architects for slet ikke at tale om Lego, Ecco og den samlede modebranche.

Tilsammen en række virksomheder, der står for sig selv, men som også indiskutabelt trækker på en række brand-værdier, der er kernedanske: Det bæredygtige, det samfundsrelevante, det innovative.

Forklaring nr. 2. handler om det, man kan kalde systemeksport. Jeg bruger selv i disse måneder tid på at forstå og analysere den amerikanske efterspørgsel efter danske PR- og reklameydelser – og svaret er det samme, som f.eks. arkitekter og velfærdsleverandører har noteret sig i årevis: Når amerikanerne køber dansk, køber de sjældent bare et »produkt«.

Afgørende for amerikanerne er ofte den know-how og de principper, der omgiver produktet, det vil sige virksomhedens dialog med stakeholders og samarbejdspartnere, de professionelle styrings- og ledelsessystemer, transparensen og ærligheden i kommunikationen og så fremdeles.

Forklaring nr. 3. handler om eksportvirksomhedens organisation og ledelseskommunikation i USA. Nu er det ikke alle virksomheder, der behøver outsource for at få succes f.eks. i USA: Det er stadig muligt at udvikle og producere produkter direkte fra Danmark.

Men stadig flere danske virksomheder har nu engang datterselskaber i USA, og her er elementerne af dansk virksomhedskultur rigtig ofte en fordel. GN Resounds HR-chef Kristina Villones fremhævede fra hovedkvarteret i Minneapolis for nylig samarbejdet med cheferne og kollegerne tilbage i Danmark som langt mere enkelt, uformelt og produktivt end i klassiske amerikanske virksomheder.

Claus Meyers samarbejdspartnere i New York har nævnt det samme. En ledelsesstil, der givetvis kan veksles til bundlinje – helt uagtet at de danske virksomheder generelt lønner deres amerikanske medarbejdere langt over mindstelønnen.

Så sagt enkelt: Der er de klassiske forklaringer på eksporteventyret – grundighed og ambition. Der er også væksten i den amerikanske indenrigsøkonomi og et indtil videre lykkeligt fravær af protektionisme, hvilket som bekendt kan ændres efter et præsidentvalg.

Og så er der de forklaringer, der handler om kommunikation – i brandingen, stakeholder-dialogen og den daglige ledelse. Forklaringer, der rækker ud over produkterne.