Ingen udsigt til billigere strøm i Tyskland

Den tyske regering skal i dag godkende en reform af den store energiomstilling med lavere støtte til vedvarende energi og langsommere udbygning.

Tysklands forbrug af beskidte brunkul er steget markant siden 1990, skønt vores sydlige naboer er langt fremme med udbygningen af grøn energi. Problemet er, at man endnu ikke har udbygget en infrastruktur, der kan fordele den megen grønne energi. Foto: Patrick Pleul/ DPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Det ligner en politisk livsfarlig mission, SPDs formand, Sigmar Gabriel, har sendt sig selv ud på. Ved at sætte sig på både økonomi- og energiministeriet i den nye regering har han gjort sig selv til politisk hovedansvarlig for Tysklands ukontrollerede energiomstilling fra kul- og atomkraft til vedvarende energi.

For mange tyskere vil hans succes eller fiasko blive målt på én ting: Prisen på strøm. Den er gået op og op de seneste år. Men realiteten er, at den nytiltrådte superminister ingen udsigt har til at sænke den igen. Da han for nylig præsenterede sin plan for en nystart af Tysklands »Energiewende« forsøgte han da også at nedtone forventningerne. Den »dramatiske« prisstigning skal stoppes, sagde han og betonede: Billigere strøm bør man ikke love nogen.

Sigmar Gabriels reform af »Energiewende« skal diskuteres på den nye regerings første regeringsseminar i dag. Centralt står en sænkning af udbygningshastigheden for den vedvarende energi (VE) og samtidig en beskæring af støtten til producenterne. Den gennemsnitlige støtte til en kilowatttime fra vind-, sol- og biogasanlæg skal ned fra 17 cent til 12 cent i 2015.

Men det er begrænset, hvad det vil betyde for strømprisen. Den tyske forfatning forbyder, at regeringen begrænser de allerede indgåede 20-årige støtteordninger, der har betydet solceller på mangen et tysk bondegårdstag. Næste år koster støtten til energiomstillingen en gennemsnitlig trepersoners husholdning omkring 2.000 kroner om året medregnet moms betalt over elregningen. Et tænkt eksempel med en beskæring af vindmøllestøtten med 15 procent over de næste to år vil ifølge magasinet The Economist kun mindske en gennemsnitlig husholdnings elregning med en cent om året.

Faktisk mener kritikere fra de vindmøllerige nordlige delstater som Schlesvig-Holsten, at Gabriels plan kan øge elprisen, fordi den også lægger loft over udbygningen af den effektive vedvarende energikilde: Vindmøller på land.

En kæmpe opgave

Ufordringen for Tyskland er i høj grad, at der mangler infrastruktur til at håndtere og fordele den megen grønne strøm, der ikke kan lagres.

Ét eller flere superkabler fra nord til syd skal bygges, men skaber politisk ballade. Når nettet ikke effektivt kan fordele strømmen over et større område, øges behovet for back-up til den ustabile sol- og vindkraft, hvilket har fået Tysklands forbrug af de beskidte brunkul til at sætte rekord siden 1990.

Det er ét af »Energiewendes« mange paradokser, at CO2-udledningen vokser. Et andet er, at samtidig med, at Sigmar Gabriel derhjemme nu beskyldes for at afspore energi­omstillingen, presser han på i Bruxelles for at få vedtaget bindende mål for udbygningen af VE i EU frem mod 2030.

Tyskland er med en VE-andel på over 23 procent og et mål for 2020 på 35 procent langt fremme i europæisk sammenhæng, og Tyskland har brug for, at EU spiller med og ikke betragter den støttede energiomstilling som konkurrenceforvridning.

Sigmar Gabriels erklærede plan er ikke at opgive omstillingen til vedvarende energi, men at bringe den under kontrol og gøre den betalbar. Det er en kæmpe opgave uden nogen form for succesgaranti.