Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forskellen i udgifter til energi mellem Europa og de vigtigste handelspartnere er vokset markant med årene. Det skaber en skævvridning, der sætter Europa ud af spillet.
De industrielle elpriser i EU er mere end dobbelt så høje som i USA og 20 pct. højere end Kinas priser. Også priserne på gas er tre til fire gange højere i EU end amerikanske og russiske priser.
Det viser en offentliggørelse fra Europa-kommissionen, der kommer onsdag. Det skriver Financial Times. Udgivelsen er baseret på en omfattende analyse af EU-priser og omkostninger.
Udgivelsen er et led i den energi- og klimahvidbog, der bliver sendt ud i denne uge, der blandt andet skal forme EUs energiforbrug frem til 2030.
Europas energipriser har aldrig ligget på et niveau, der har været tæt på USA og Kina. Men de seneste år er forskellen på energipriserne blevet langt større. Det går ud over Europas konkurrenceevne. Det skyldes hovedsageligt udnyttelse af den billige skifergas i USA. Amerikanerne har de seneste udnyttet store fund, hvilket har ført til, at prisen på naturgas i USA er blevet halveret på cirka fem år.Det har rejst en diskussion om, hvor vidt energi i Europa bliver bremset af klima- og energipolitikken.
Flere personer har meldt ud, at EU vil stå over for store problemer. Ifølge Financial Times udtrykte Paolo Scaroni, administrerende direktør for det italienske olie- og gasselskab Eni, sin frustration i en tale i weekenden. Her forklarede han, hvordan den massive konkurrencefordel for USA har skabt en reel nødsituation i Europa.