Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tallene stammer fra organisationen HD DVD Promotional Group, der - som navnet antyder - arbejder for at gå ud af kampen som vinderen. Det baserer sig på »detailhandelsrapporter og andre salgsdata«.
I april gjorde samme gruppe op, at der da var solgt 100.000 afspillere, efter at HD-DVD har været på markedet et år. I juni var tallet steget til 150.000 afspillere. HD-DVD konkurrerer med Blu-ray om at blive DVDens afløser. Begge skiver har samme størrelse som en normal DVD men kan rumme langt mere. Formaterne er dog forskellige. Bag HD-DVD står japanske Toshiba med amerikanske Microsoft som den fremmeste støtte. Bag Blu-ray står japanske Sony med en række andre elektronikgiganter og filmselskaber som støtte.
HD-DVD har hidtil ligget bagefter i kapløbet mellem de to formater. Men efter at to filmselskaber tidligere på efteråret besluttede at skifte side, er der kommet mere fremdrift i salget.
Sony bruger sin nye spillemaskine Playstation 3 til at fremme Blu-ray. Enhver Blu-ray-skive kan afspilles i en Playstation 3. Microsoft anvender på sin side sin Xbox 360-spillemaskine til at fremme brugen af HD-DVD. Xbox 360 kan udstyres med et ekstra drev, så HD-DVD-skiver kan afspilles herfra.
Priserne på afspillerne har været skyhøje men er begyndt at falde. Endnu er optagere til de to formater dog ikke i nærheden af at kunne købes.