Graveregningen bliver større af ekstra krav

Det kan koste op til 50.000 kroner ekstra, når el- og teleselskaber har gravet kabler ned, fordi nogle kommuner stiller særlige krav, f.eks. om ekstra bred asfaltering eller specialindkøb af fliser. En ny plan for bedre mobil- og internetforbindelser skal sikre smidigere, hurtigere og bedre koordineret gravning i Danmark.

Danske energiselskaber er lidt trætte af at blive pålagt ekstra byrder, når de graver kabler til internet ned i jorden, fordi nogle kommuner f.eks. kræver, at de asfalterer et lidt større område. Foto: Nils Meilvang
Læs mere
Fold sammen

Elselskaber og teleselskaber risikerer ekstraregninger på op til 40.000-50.000 kroner, når de graver kabler til internet ned i jorden, fordi nogle kommuner kræver, at de asfalterer et lidt større område, graver op på en bestemt måde eller skal købe reservefliserne fra en bestemt leverandør, selv om de samme fliser kan fås langt billigere andre steder.

Det både fordyrer og forsinker udbredelsen af faste internetforbindelser i Danmark, mener de danske energiselskaber, som er lidt trætte af at blive pålagt ekstra byrder.

»Der er meget stor forskel på de krav, som kommunerne stiller, og vi er ikke interesserede i at udstille nogen kommuner med navns nævnelse. Visse kommuner ser dog desværre deres snit til at lægge ekstra omkostninger på gravearbejdet ved at stille meget restriktive krav til genetablering. I en række tilfælde drejer det sig om meromkostninger på 25.000 og op til 40.000-50.000 kroner pr. grave­arbejde. Selvfølgelig skal vi rydde pænt op men så heller ikke mere end det, der mødte os, da vi begyndte med at grave. Omvendt vil vi da gerne reetablere bedre, men så må kommunerne betale os for det. For de ekstraomkostninger, som man vælter over på bredbåndsudbyderne, går i sidste ende fra udrulningen af bredbånd til borgere og virksomheder,« siger Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi.

Energiselskaberne og Dansk Energi går nu sammen om at få talt med kommunerne.

»Vi vil gerne finde en fælles forståelse, ligesom der er kommet på området for opsætning af mobilmaster,« siger han.

Løsning er på vej

Netop nedgravning af kabler er langt den dyreste del, når der etableres faste internetforbindelser – gennem fastnettet, kabel-TV-nettet eller fibernettet. Tommelfingerreglen er, at gravearbejdet udgør omkring 70 procent af beløbet. Dansk Energi oplyser, at prisen for at grave ligger på mellem 200 og 400 kroner pr. meter, alt efter om der graves i vej eller fortov, sidstnævnte med fliser eller brosten.

26. februar i år indgik regeringen og et enigt folketing »Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark«. Her enedes man blandt andet om at se nærmere på kommunernes sagsbehandling af bygge- og graveansøgninger og vilkårene for opgravning af veje.

Og det bliver Erhvervsstyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed og sorterer under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der skal rydde problemerne af vejen.

»Vi arbejder nu på en udmøntning af aftalen, så lige nu bliver jeg dig svar skyldig med, hvordan vi vil gøre det. Problemerne blev rejst under forhandlingerne om vækstplanen i februar, men vi har ikke noget konkret billede af, hvor store de er. Vi er ved at gøre et oplæg klart i samarbejde med teleselskaberne og Kommunernes Landsforening,« siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding.

Vigtigt at gøre pænt igen

Nogle af de konkrete eksempler på ekstraudgifter, som Dansk Energi har fået fra sine medlemmer, fortæller, at man i en kommune ikke må skære i asfalten i op til fem år, efter at der er kommet slidlag på, eller at gravning på tværs af en vej skal ske et stykke væk, hvorefter der skal graves frem og tilbage på hver side af vejen.

I teleselskabernes brancheforening, Teleindustrien, kan direktør Jakob Willer godt nikke genkendende til problematikken om de ekstra krav til retablering, som kommunerne stiller, men han har ikke overblik over, i hvilket omfang det rammer teleselskaberne, når de graver.

Kommunernes Landsforening (KL), som samler de 98 danske kommuner, kender ikke til ekstra krav.

»Jeg har ikke før hørt om, at der stilles større krav fra kommunernes side. Omvendt glæder det mig lidt, at man faktisk stiller krav om ordentlig reetablering, for det generer jo os alle sammen, når der graves. Vi har bl.a. taget op med asfaltindustrien, om der kan gøres noget ved asfalten, der lægges, så det ligner det, der er, for nogle gange ligner det jeg-ved-ikke-hvad, når der har været gravet op. Det handler jo også om forskønnelse, og når man kommer til en by, er vejene jo en del af indtrykket,« siger chefkonsulent Nikolaj Sveistrup fra KLs kontor for teknik og miljø.

Større koordinering af gravning

Også han glæder sig over, at der med den nye vejlov kommer nye regler og bedre dialog med større fokus på at klare tingene smartere, gerne også ud over selve samgravningen, som skal forhindre, at f.eks. nylagt belægning kort efter graves op igen af andre.

Der ligger betragtelige mængder af kabler i den danske muld. Det nordvestsjællandske energiselskab SEAS-NVE har f.eks. lige nu 27.089 kilometer elkabler liggende i jorden efter lige før nytår at have fjernet den sidste luftledning, mens telegiganten TDC har over 280.000 kilometer fiber-, kobber- og coax-/TV-kabler og lægger omkring 1.000 kilometer nye kabler hvert år.