Forsvarsindustri skal vokse via partnerskaber

Den danske forsvars-industri er lille – også sammenlignet med Norge og Finland. Den vokser kun langsomt, og det er besværligt at erobre nye markeder. Men det hjælper, at forsvarspolitikerne nu bakker industrien op.

Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går ikke stille af sig, når Alan Garwood, udviklingsdirektør i den britiske våbenteknologiproducent BAE, kommer til København. En ordre på 200 pansrede mandskabsvogne til det danske forsvar er i spil, og BAE er en af de mulige leverandører. Garwood møder forsvarspolitikere og danske sikkerhedspolitiske eksperter. Trusselsbilledet har i årevis haft Mellemøsten og Afghanistan i centrum, men Ukraine-krisen kan skabe behov for nye typer materiel i Europa.

Det er godt at være orienteret om, hvordan danske politikere tænker. Og ordren på mandskabsvogne er vigtig. Den kan få betydning for, hvordan andre europæiske lande køber ind. Den danske hær har været meget aktiv med boots on the ground i Afghanistan. 46 af vore soldater omkom der. Der lægges mærke til ude i den store verden, hvilken mandskabsvogn Danmark vælger.

BAEs interesse gælder dog ikke kun mandskabsvogne. Den store britiske koncern, som beskæftiger 88.000 ansatte og omsætter for 172 milliarder danske kroner, underskriver undervejs en samarbejdsaftale med den danske forsvarsmaterielproducent Terma. Den gælder udvikling og salg af en Terma-designet tredimensionel lydteknologi til detektering af trusler, kommunikation og teknologi til støjdæmpning, som indgår i de hjelme, jagerfly-piloter bruger.

Det er ikke bare beskyttelseshjelme, men et helt digitalt informationscenter, piloterne iklæder sig, når de tager hjelmene fra BAE og andre producenter ned over ørerne.

Terma har desuden solgt radarsystemer til tre britiske patruljeskibe, som BAE er i involveret i bygningen af – og flere kan komme på tale. Termas radarsystemer har vundet i konkurrence med BAEs egne. Men det forhindrer ikke yderligere handler og samarbejdsaftaler.

For, som Alan Garwood siger, da Berlingskes udsendte møder ham en torsdag eftermiddag i Termas filial i hovedstaden: »Partnerskaber er vores forretningsmodel.«

Det, han siger, siger ikke bare noget om BAE. Det forklarer også, hvorfor det er så svært for en lille nation som Danmark at opbygge en forsvarsindustriel klynge af virksomheder, der for alvor kan vokse.

Ikke at vi ikke har en – der er godt 100 virksomheder, som leverer dele til forsvarsindustrien eller rumfartssektoren. Terma er langt den største med en omsætning på 1.200 millioner kroner og mere end 1.000 ansatte. Der udvikles i Lystrup ved Aarhus og i København, men produktionen foregår fortrinsvis i Lystrup og Grenaa.

I alt omsætter den danske forsvarsindustrielle klynge af virksomheder for mellem 2,5 og tre milliarder kroner på årsbasis. Men den vokser ikke alverden. Faktisk har Norge og Finland – for slet ikke at tale om Sverige – en langt større forsvarsindustri end Danmark. Det har sammenhæng med, at man i disse lande ud fra sikkerhedspolitiske overvejelser har valgt at have en national våbenindustri med en betydelig statslig deltagelse.

Den interesse har man ikke hidtil haft i Danmark. Når vi alligevel har en privatejet forsvarsindustri, er det blandt andet i kraft af de modkøbsaftaler, som er opnået i kølvandet på leverancer af især amerikansk forsvarsmateriel til Danmark igennem de seneste 50 år. De har været med til at udvikle virksomheder som Terma, der i dag også sælger forsvarssystemer til eksport, som ikke er et led i modkøbsaftaler.

Inden for de seneste år har de danske politikere i forsvarsudvalget dog erkendt, at også Danmark nu har en sikkerhedspolitisk interesse i en forsvarsindustri. Ellers kan det knibe med at servicere vores fly, flåde og hærenheder, når de er på mission i udlandet.

Men en forsvarsindustri lever af langvarige relationer – de partnerskaber, som Alan Garwood taler om. Og de er ikke nemme at opnå. Det er ikke nok at være konkurrencedygtig på en bestemt komponent.

Eksport af forsvarsmateriel skal godkendes politisk og sikkerhedsmæssigt hver eneste gang. Teknisk stilles der store krav – der er omfattende barrierer at overvinde, hvis man vil sælge til en gigant som BAE. Det hjælper alt sammen, hvis man har kendt hinanden i årtier og afprøvet partnerskabet i praksis – ja, måske endda i operativ praksis. Som Terma har.

»Den aftale, vi netop har indgået med BAE om salg af 3D-lyd og støjdæmpning til BAEs hjelme, vil vi først få glæde af på toplinjen om fire-fem år. Den finansierer vores udviklingsomkostninger her og nu, men indtjeningsmæssigt handler det om det lange perspektiv«, forklarer administrerende direktør i Terma, Jens Maaløe.

Derfor ser man også, at Termas omsætning og overskud kan svinge betydeligt fra år til år. Det er ikke altid let at vide, hvornår en stor ordre materialiserer sig på bundlinjen.

Aftalen med BAE om hjelmene involverer et lille dansk firma i Aalborg, AM3D, der har lavet de algoritmer, som teknikken bygger på. Dermed viser aftalen mellem Terma og BAE, at helt små firmaer i branchen især har en chance i forsvarsindustrien, hvis de kan komme ind via partnerskaber – i dette tilfælde med en større dansk virksomhed. Ingen forsvarsindustriel virksomhed kan nemlig leve af det danske forsvar og modkøbsordrer alene – der skal mersalg via eksport til, før det hænger sammen.

For en virksomhed som Terma er det afgørende, at BAE som partner har langvarige relationer til kunder i Mellemøsten, Asien og Australien, hvor stadig mere forsvars- materiel afsættes. De traditionelle europæiske kunder aftager mindre, fordi der er sparet på forsvarsbudgetterne overalt siden ophøret af Den Kolde Krig. Men Terma har ikke kræfter til selv at bearbejde de nye markeder direkte.

I forsvarsbranchen er Terma en egentlig systemleverandør med egne selvstændigt udviklede produkter. Det samme er virksomheder som Hydrema i Støvring (minerydningsudstyr) og Systematic i Aarhus (kommando- og kontrol-software).

De øvrige virksomheder er underleverandører – som for eksempel Scanfiber (kompositmaterialer) i Sindal i Nordjylland eller komponentleverandører inden for metal som for eksempel Kviesgaard Maskin-fabrik i Rødovre. Overordnet er der i alt cirka 100 danske virksomheder, som under en eller anden form har berøring med militært udstyr. 60 procent har under 50 ansatte.

En undersøgelse af branchen foretaget for nogle år siden af Oxford Research viser, at de største barrierer for disse virksomheders vækst er certificeringskrav, og det forhold, at det kræver en del lobbyvirksomhed og netværk at nå igennem til de rette kunder. Desuden skal der investeres på langt sigt, og det har mange mindre virksomheder dårligt råd til. Alligevel er der grøde i branchen.

I hvert fald hvis man spørger Klaus Bolving, som er direktør i netværket Censec, hvor mindre danske virksomheder med forsvarsrelationer arbejder sammen om produktudvikling og understøtter hinanden med råd og dåd.

»Det handler især om at have de rette kontakter i forsvaret i Danmark og ude i Europa, og det hjælper vi dem med. Desuden arbejder virksomhederne godt sammen på tværs, selv om de har forskellige produkter og interesser. For eksempel har vi hjulpet med at sammensætte en underleverandørgruppe i forbindelse med det danske forsvars anskaffelse af pansrede mandskabsvogne,« forklarer Klaus Bolving.

Frank Bill, direktør for brancheforeningen FAD under DI, ser ligeledes optimistisk på fremtiden.

»Det er vigtigt, at de politiske partier bag opbakningen til det danske forsvar, har erklæret, at vi har en sikkerhedspolitisk interesse i at have en national forsvarsindustri. Det giver en god platform for den videre udvikling,« mener han.