Forhenværende transportminister Flemming Hansen (K) får i sit Synspunkt i Berlingske 27. oktober blandet mange ting sammen i sine bestræbelser på at give udtryk for sin overraskelse over Scandlines.

Flemming Hansen har næppe fulgt udviklingen i Scandlines tæt de senere år, for så ville han vide, at det er Scandlines Øresund I/S, som er ligeligt ejet af Scandlines A/S og Stena Line Øresund AB, der har besluttet at indbringe EU-Kommissionens afgørelse i deres sag for EU-Domstolen. De sager, som Scandlines Danmark og selskabets ejer i år har indbragt for EU-Kommissionen, er ikke afgjort endnu. Vi går ikke ind for unødig formalisme, men disse sager er for komplekse og vigtige til, at både forhenværende og nuværende transportministre slækker på præcisionen.

Når det gælder Flemming Hansens hovedpointer, kan man helt sikkert i det uendelige diskutere eller prøve at huske, hvem der sagde hvad til hvem for mange år siden. Det er hverken væsentligt eller nødvendigt. For når en virksomhed skal handles, foreligger der et grundigt udarbejdet salgsprospekt.

Flemming Hansen kunne bede sin efterfølger på transportministerposten om at gøre prospektet, ministeriets due diligence-rapport og salgsaftalen tilgængelige for offentligheden, for så ville det stå lysende klart for alle, hvad der blev solgt, og hvad forudsætningerne og betingelserne var.

Uden at bryde vores tavshedsforpligtelser tør jeg godt påstå, at dokumenterne:

1: Ikke rummer noget om, at en aftale om en Femern-forbindelse ville blive underskrevet mindre end 14 dage efter salget.

2: Ikke med et ord nævner, at Scandlines’ veje og dermed kundernes adgang til færgelejerne skal nedlægges eller omlægges til det ubrugelige, som det nu planlægges af Femern A/S, og ...

3: At det end ikke antydes, hvordan regeringen planlægger at finansiere en Femern forbindelse – og slet ikke, at finansieringsmodellen skulle basere sig på ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte både efter daværende og nuværende EU-ret.

Så Flemming Hansen behøver hverken at anstrenge hukommelsen eller at gætte på vores afskrivningsprincipper, når der foreligger fakta; nemlig det prospekt, som handlen blev indgået på, og som vi er afskåret fra at offentliggøre. Indtil transportministeren vælger at gøre det, ville det klæde den forhenværende minister at spare på erindringsnedslagene, som i bund og grund er sagen uvedkommende.