Finanstilsynet medskyldig i kreditklemmen

Kombinationen af Finanstilsynets stramme udlånsstyring og kommende stramme kapitalkrav lægger pres på bankerne og kan være med til at forlænge kreditklemme og bremse væksten.

Foto: Carl Redhead
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanstilsynet har taget sit nyeste våben i brug og bremset udlånsvæksten i en særlig låneivrig sparekasse på Mols. Men timinigen af tilsynets nye aggressive strategi giver udfordringer.

Den kan nemlig være med til at forstærke den kreditklemme, som der fra en række erhvervsorganisationer gentagne gange er gjort opmærksom på.

Det pointerer Michael Camphausen, advokat i Lett og projektforsker, Ph.D. i finansiel regulering ved Københavns Universitet.

»Flere banker skal reducere udlånsvæksten, rette op på forholdet mellem indlån og udlån, opbygge kapital- og likviditetsstyrke mv. Det følger af nye og kommende lovkrav. Og så supplerer man nu med tilsynets mulighed for at gribe tidligt ind og eksempelvis give påbud om at rette op på forretningsmodellen ved at tilpasse eller ligefrem ophøre med visse aktiviteter. Alle disse forhold tilsammen gør naturligvis, at også virksomhederne og kunderne kan komme til at mærke følgerne og således opleve en kreditklemme,« siger han og fortsætter:

»Alle er enige om, at der skal gælde skrappere krav for bankernes virksomhed. Men når man samtidig ønsker, at bankerne skal gå forrest i forsøget på at komme ud af kreditkrise, gældskrise mv. og være med til at skabe vækst, så er det relevant at spørge, om selve timingen for alle de nye stramninger er den rette. Det gælder om at minimere risiciene forbundet med bankvirksomhed men ikke om helt at eliminere disse risici. For så kvæler man samtidig innovationen og dermed også væksten.«

Selvom Finanstilsynets stramme tilgang overfor overdreven udlånsvækst ikke umiddelbart bekymrer Finansrådets vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen, så erkender han, at udlånsstyringen har haft indflydelse på bankernes lyst til at låne ud, bl.a fordi den såkaldte tilsynsdiamant sætter grænser for, hvor stor årlig udlånsstigning der accepteres.

»En bank kan dog godt få lov til at overstige grænserne, hvis den har gode begrundelser. Men der er ikke tvivl om, at både tilsynsdiamanten og de strammere kapitalkrav har lagt en dæmper på udlånsvæksten,« siger han.

Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard afviser problematikken. Den gennemsnitlige udlånsvækst er nemlig langt fra grænsen, og derfor er indgrebet over for Helgenæs Sparekasse snarere et særtilfælde end udtryk for almindeligt pres.

»Som udgangspunkt kan banker vokse med 20 procent, uden de hører fra os. Og i et marked, hvor låneefterspørgslen er væsentligt undertrykket, giver de 20 procent masser af plads til at suge kunder op. Men som tiderne er nu, så er folk påpasselige med at stifte ny gæld,« siger han.