Finanstilsyn har brugt for lidt krudt på forbrugerne

Finanstilsynet lancerer ny strategi, hvor tilsynet centralt vil have større fokus på forbrugerne. Det sker i håb om, at virksomheder og forbrugere kan have berettiget tillid til det finansielle system, men eksperter er kritiske over for tilsynets strategi.

Foto: Henning Bagger. Jesper Berg , direktør for Finanstilsynet.
Læs mere
Fold sammen

Efter en række kriseår, hvor Finanstilsynet har haft fokus på at slukke ildebrande i banker og andre finansielle virksomheder, er det gået op for Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at tilsynet ikke har brugt nok kræfter på at varetage forbrugernes interesser.

Tilsynet lancerede derfor onsdag en ny strategi ved navn »Berettiget tillid - velfungerende finansielle markeder«, som skal bringe danske forbrugere op på øverste piedestal.

»Vi har været på en vigtig erkendelsesrejse, hvor vi har forsøgt at finde ud af, hvorfor pokker vi som tilsyn egentlig skal eksistere i en verden, hvor vi hylder frie markeder. Vi er nået til den erkendelse, at vi er til for, at forbrugere og små virksomheder skal have en jordisk chance for at begå sig i det finansielle system. Et af de elementer, vi skal kaste os efter, er forbrugersiden, fordi tilliden her er helt afgørende for, at det finansielle system kan udvikles og bidrage mest muligt til velstanden og den fortsatte udvikling af Danmark,« siger Jesper Berg.

Han erkender, at indsatsen over for forbrugerne har været for lille.

»Vi kan se sammenlignet med andre tilsynsmyndigheder, at vi bruger forholdsvis få ressourcer på forbrugerne. Vi vil fortsat have hovedparten af vores medarbejdere beskæftiget med at føre det klassiske tilsyn, fordi det er kerneopgaven, men vi flytter nogle af ressourcer til de områder, der står i strategien, herunder forbrugersiden,« siger han.

Men det er også hårdt tiltrængt med en oprustning af forbrugerbeskyttelsen, mener Jørgen Svendsen, aktuar og pensionsmægler med firmaet AFPR.

»Jeg synes, at Finanstilsynet har og fortsat fejler i forhold til forbrugerne,« siger Jørgen Svendsen.

Han henviser til, at både banker, pensionsselskaber og realkreditinstitutter i øjeblikket får lov at løbe om hjørner med de danske forbrugere.

»Det seneste eksempel er på realkreditområdet, hvor gebyrerne bare bliver skruet op. Her burde tilsynet kræve dynamiske aftaler, som kunder kan komme ud af. Det vil styrke konkurrencen til fordel for kunderne. Men tilsynet har som vanlig en helt anden kasket på og tænker, at det er godt, at realkreditten bliver endnu bedre konsolideret. Konsolidering er fint, men regningen sendes direkte videre til kunderne, og de kan ikke skifte uden store omkostninger. Her kunne politikere og tilsyn udarbejde en lov om, at aftalerne skal være til at opsige, når gebyrer hæves,« siger han.

Finanstilsynets direktør forventer en forbedret forbrugerbeskyttelse inden for et par år.

»Vores opgave er ikke at løse individuelle forbrugersager, dem er der andre, der tager sig af. Vores opgave er mere generelt at sikre, at måden, virksomhederne agerer over for forbrugerne, er i overensstemmelse med god skik med videre. Vi har valgt at lægge os fast på en række indsatsområder, som vi vil arbejde på, og så skal de indsatsområder udfyldes med nogle initiativer, og det er rigtigt, at der er vi ikke endnu. Men der vil komme noget over de næste par år, hvor vi vil udfylde de indsatsområder,« siger Jesper Berg.

Hos Forbrugerrådet Tænk glæder man sig over, at Finanstilsynet vil opprioritere forbrugerbeskyttelsen:

»Det er ikke vores indtryk, at Finanstilsynets prioritet nummer ét er forbrugerbeskyttelse,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, og fortsætter:

»For os er det i hvert fald et opmærksomhedspunkt, at der, siden det Finansielle Råd blev nedlagt, ikke har været forbrugerinteresser repræsenteret ved bordet, når Finanstilsynets bestyrelse skulle træffe sine beslutninger. Og når man både skal sikre den finansielle stabilitet og beskytte forbrugerne, bliver det sidste meget let nedprioriteret i forhold til det første.«

Foruden det større fokus på forbrugerne nævner Finanstilsynet yderligere seks punkter for det fremtidige tilsyn. De tæller:

  • Tilsyn i gode tider
  • Tilsyn med det systemiske perspektiv
  • Velfungerende finansielle markeder
  • Teknologi, cyberrisiko og nye forretningsmodeller
  • Tidlig interessevaretagelse i internationale fora
  • Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Som det fremgår af overskrifterne vil Finanstilsynet lægge pres på de finansielle virksomheder for at få dem til at være forsigtige i de økonomisk gode tider, hvor der er mulighed for at polstre sig mod dårligere økonomiske perioder.

Tilsynet vil opruste sit arbejde på det digitale område, hvor der skal være større fokus på cyberrisiko og på de forandringer, digitaliseringen medfører i form af blandt andet nye forretningsmodeller. Og så er der stort fokus på hemmeligholdte pengestrømme, efter de såkaldte Panama-papirer blev afsløret.

»På tværs af det politiske spektrum er der et stærkt ønske om, at den finansielle sektor spiller en rolle i at undgå hvidvaskning og terrorfinansiering. Derfor er det en opgave, vi tager meget alvorligt,« siger Jesper Berg.