Ekspert: Lad være med at købe Amagerbanken-aktier

Amagerbankens ledelse nægter at offentliggøre særaftale med staten. Så længe det er tilfældet, bør aktionærerne ikke deltage i aktieemissionen, mener økonomisk rådgiver.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi skriver år 2010. Stort set alle virksomheder proklamerer åbenhed og gennemsigtighed. Alligevel nægter Amagerbanken - selv om den kæmper for at rejse i alt 750 millioner kroner - at offentliggøre detaljerne i en aftale, banken har lavet med Finansiel Stabilitet.

Øverste chef i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, har tidligere oplyst, at Finansiel Stabilitet ikke selv vil offentliggøre aftalen.

Læs også: Amagerbanken på kant med loven

»Men du kan ringe til Amagerbanken og sige, at vi ikke har noget imod, at de udleverer den,« sagde Henrik Bjerre-Nielsen til Berlingske Business.

Det vil Amagerbanken imidlertid ikke. Den nøjes med at fortælle lidt om aftalen i det prospekt, banken og dens advokater har udarbejdet.

Det møder hård kritik fra lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Johannes Raaballe:

Læs også: Kurskoks: Amagerbanken stiger over 125 pct.

»Prospektet er ikke komplet. Og ingen kan efter min opfattelse tilråde eventuel tegning af aktier i Amagerbanken uden at have set låneaftalen med Finansiel Stabilitet,« siger han.

Det lykkes Berlingske Business at komme igennem til Amagerbankens bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen - i daglig tale N.E. Nielsen - to gange, og begge gange lover han at ringe tilbage. Det gør han imidlertid aldrig, selv om han på en tidligere generalforsamling understregede, at ledelsen havde fokus på åbenhed og kommunikation med omverdenen.

Troværdigheden er lille

Privatøkonomisk rådgiver, Kim Valentin, fra Finanshuset i Fredensborg, er rystet over Amagerbankens ledelse:

Læs også: Ree glad for Nykredits støtte til Amagerbanken

»Troværdigheden i den ledelse er efterhånden så lille, at den er svær at få øje på. Hvad er det, aktionærerne ikke må få at vide? Hvis ledelsen frygter, at den aftale kommer frem i lyset, må det være fordi, den indeholder vigtige oplysninger, men så længe de ikke er fremme, vil jeg kraftigt fraråde enhver at investere i den bank,« siger Kim Valentin.

Han kan godt forstå, hvis aktionærerne føler sig fristede til at kaste flere penge ind i deres højtelskede bank, for hvis emissionen mislykkes, er aktierne værdiløse:

»Men risikoen for, at de ender med at kaste gode penge efter dårlige, er for stor. Jeg frygter, det allerede er for sent - at ledelsen allerede har kørt banken i sænk,« siger Kim Valentin.

Den aftale, som Amagerbanken har indgået med Finansiel Stabilitet for at få en statsgaranti på udlån for 13,5 milliarder kroner, indebærer, at staten placerer to repræsentanter i bestyrelsen - Steen Hove og Steen Hemmingsen. De får så vide beføjelser, at staten reelt har vetoret vedrørende alle væsentlige beslutninger i banken. Det er detaljerne i den aftale med Finansiel Stabilitet, som Amagerbanken nægter at offentliggøre.

At staten kommer til at bestemme stort set alt i Amagerbanken frem til udgangen af 2013, får lektor Johannes Raaballe til at frygte for endnu en aktieemission:

»Det er efter min opfattelse helt forståeligt, at Finansiel Stabilitet ønsker at beskytte sin investering på 13,5 mil­liarder kroner. Det kan eksempelvis indebære, at Finansiel Stabilitets to nye repræsentanter er nødt til at sætte en stopper for nogle af Amagerbankens låneengagementer. I så fald vil det formentlig indebære flere hensættelser, hvorved solvensen kommer under pres. Så frygter jeg, at det vil kræve endnu en aktieemission for at styrke kapitalen,« siger Johannes Raaballe.

De hårdtprøvede aktionærer risikerer altså ifølge lektoren endnu engang at skulle have den store tegnebog frem. Og det kommer til at ske måske allerede i indeværende år:

»De to nye bestyrelsesmedlemmer vil have en interesse i, at det sker forholdsvis hurtigt for at sikre, at så få af Finansiel Stabilitets penge som muligt går tabt i tilfælde af, at den ekstra aktieemission ikke kan gennemføres,« siger Johannes Raaballe.