Dansk IT-hus får international hæder

En af de få Microsoft- og open source-eksperter udnævnt til Europas bedste leverandør.

Et af de få danske konsulenthuse, der er eksperter i såvel Microsoft som open source, er nu kåret som bedste Novell-leverandør i hele Europa, Afrika og Mellemøsten.

For kun et år siden fusionerede IT Quality med QualityNet for at samle ekspertisen fra begge lejre. Forleden fik IT Quality så den seneste, store hæder.

IT Quality hædres for sin indsats, udvikling og arbejde med den danske borgerpotalløsning, som er solgt og sat i gang i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som har banet vej for en stor efterspørgsel hos flere kommuner. Desuden har firmaet konverteret en del af Rigshospitalets IT-systemer.

Novells danske direktør, Ken Tomassen, er stolt af, at et dansk firma løber med hæderen, som blev overrakt af Novells topchef, Ron Hovsepian. »I begge tilfælde er IT Quality gået foran som den professionelle IT-partner og har skabt et resultat, som har leveret stor værdi til kunderne,« siger Ken Tomassen.

Hos IT Quality, der er etableret i 1998 og i dag har 40 ansatte, er administrerende direktør Mads Nørgaard Madsen glad for skulderklappet.

»Det er en stor milepæl for os at blive kåret som de bedste i Europa inden for et af vore hovedforretningsområder,« siger han.