Coca-Cola vil sluge Rynkeby

Arlas danske juicekæmpe, Rynkeby, kan ende som en del af Coca-Cola i milliardhandel.

Arla er angiveligt i forhandlinger med Coca-Cola om Rynkeby. Og prisen for den danske juiceproducent skulle løbe op i mere end en milliard kr.

Det skriver dagbladet Børsen.

Hverken Arla eller Coca-Cola i Danmark vil kommentere sagen, men ét er sikkert - Arla meldte i august ud, at man var gået i gang med at vurdere Rynkebys fremtid, og det er blevet tolket, som om selskabet er til salg.

Børsen hæfter sig ved, at Arla skulle have hyret corporat finance-selskabet Stamford Partners til at stå for salget, og at netop Stamford stod for salget af juiceproducenten Innocent til Coca-Cola i 2013.

Endvidere samarbejder Rynkeby og Coca-Cola allerede om distribution af Innocents produkter.

Mejerigiganten Arla vil sælge Rynkeby