Bankbossers bonusløn var ikke skyld i finanskrisen

Bonusløn har været et bandeord, siden finanskrisen brød ud i 2008. Men i virkeligheden er de danske bankchefers omstridte bonusser uretmæssigt blevet udråbt som syndebuk - lønnen havde nemlig ingen skyld i krisen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sådan lyder resultatet af en undersøgelse, som danske forskere har foretaget, skriver Politiken fredag.

»Vi forventede egentlig, at vi let kunne påvise, at bonus- og aktieaflønning havde en stor del af skylden for alt det dårlige i bankerne, som førte til finanskrisen. Men det har vist sig overordentlig svært at påvise, at aflønningen har skylden«, siger professor Ken Bechmann fra Handelshøjskolen CBS i København til Politiken.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af de banker, der bruger aktie- og bonusløn, først indførte dette i 2005 og især i 2006-2007. Dermed blev de særlige lønninger indført for sent til, at de kan være årsag til krisen.

»På det tidspunkt var bankerne allerede begyndt på at give de store risikable udlån, som førte til krisen. Aktie- og bonusløn blev med andre ord indført så sent, at den ikke kan være hoveddrivkraften bag den adfærd, som førte til finanskrisen«, siger Ken Bechmann, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet, til Politiken.