Unge værner om privatliv på nettet

Når unge bruger sociale medier, er de optagede af at beskytte deres sociale privatliv. De bevæger sig væk fra den mere offentlige dialog og taler sammen i afgrænsede grupper og via chat.

De tre elever fra Niels Brocks elitegymnasium, fra venstre Louise Juhl (17 år), Malene Nissen Gad (18 år) og Cecilie Barrett (17 år), er eksempler på unge, der er meget bevidste om, hvor meget sociale medier faktisk ved om dem – og dermed eksempelvis kan bruge kommercielt. De kender også historierne om sommerens afsløringer af overvågning i USA. Men som de beskriver det, er der meget lidt, de kan stille op. Ud over at være ekstremt påpasselige med, hvad de deler – og bevidste om, at de kan blive præsenteret for det senere i livet, eksempelvis til en jobsamtale. Og det er de netop også. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er »på«. Og ekstremt bevidste om hvordan.

Sociale medier er en fast del af mange unges dagligdag – og selv om det er svært for dem at beskrive et privatliv uden Facebook, er de meget bevidste om at beskytte det.

Sådan lyder det i en ny rapport fra tænketanken Digitale Unge, som bl.a. Medierådet for Børn og Unge og Institut for Menneskerettigheder står bag.

Begge henviser til en typisk forestilling om, at teenagere deler for meget på sociale medier og ikke er bevidste om at passe på, hvad det kan betyde for dem.

»I virkeligheden er unge meget bevidste om at bygge digitale mure omkring de informationer, de deler på nettet. Det gælder dog især i forhold til nære relationer. For dem handler privatliv om, hvorvidt forældre må følge med, eller, om at afgrænse dialogen til en udvalgt gruppe i stedet for at dele med alle,« siger medforfatter til rapporten og projektleder hos Medierådet for Børn og Unge Gry Hasselbalch.

Kommunikation i afgrænsede grupper

Ifølge rapporten anser de adspurgte unge det sociale netværk Facebook som en fælles infrastruktur til at kommunikere med venner og udveksle informationer om bl.a. sociale aktiviteter.

Mange har være brugere i flere år, og der er en tendens til, at de med tiden skruer ned for aktiviteten i den mere offentlige nyhedsstrøm og flytter dialogen til afgrænsede grupper og den indbyggede chatfunktion.

Den udvikling har medieforsker Anja Bechmann på Aarhus Universitet også afdækket i sin forskning i personlige data på sociale medier og unges brug af Facebook.

»Langt størstedelen af kommunikationen foregår i afgrænsede grupper eller via chatfunktionen. For dem er Facebook en platform til nem kontakt til venner og generelt et værktøj til mikrokoordinering. De taler slet ikke om »wall-fænomenet«, når de taler om Facebook,« forklarer Anja Bechmann.

Sådan bruger de tre elever, Cecilie Barrett, Louise Juhl og Malene Nissen Gad, fra 2.g på Niels Brocks Elitegymnasium også sociale medier, hvor de er eksempler på unge, der i særligt høj grad værner om privatlivet.

»Jeg skriver stort set ikke på min »væg« på Facebook. Jeg bruger grupper eller chat. Det er ikke alle, der skal følge med i, hvad jeg taler om på Facebook,« lyder det fra Louise Juhl.

Det er de andre piger enige i og forklarer, at de har godt kendskab til privatlivsindstillingerne på Facebook, hvor de sætter grænser for, hvem der kan følge med i, hvad de deler.

»Jeg har forsøgt at barrikadere mig fuldstændig. Jeg har afgrænset adgangen til min profil på Facebook så meget, jeg kan via privatlivsindstillingerne, og jeg bruger meget funktionen, hvor man kan afgrænse, hvem der må se hver enkel aktivitet. Det er meget vigtigt for mig,« siger Cecilie Barret og tilføjer, at hun derhjemme altid er blevet advaret om, at de informationer, der bliver delt offentligt, i teorien er tilgængelige for hele verden.

Det genkender Malene Nissen Gad.

»Jeg har lært, at jeg skal være klar over, at jeg om 30 år skal kunne stå til ansvar for alt, hvad jeg lægger ud på sociale medier. Ikke bare, hvordan det påvirker mig nu, men at mine børn en dag vil kunne sidde og se de billeder, der bliver delt af mig på Facebook.«

Liv i privatlivsdebatten

Beskyttelse af privatliv har generelt udviklet sig til et varmt emne i forhold til brugen af internettet. Det er sket efter måneders afsløringer af overvågningsskandalen. Ligesom spørgsmål om, hvorvidt selskaberne bag tjenesterne kan og må udnytte brugernes delte informationer og billeder kommercielt, flere gange har pustet nyt liv i privatlivsdebatten.

De problemstillinger får dog ikke for alvor advarselslamperne til at blinke blandt de adspurgte i tænketankens rapport.

 »... jeg ved ikke, hvad de skulle bruge dem til (billeder, red.). Jeg ved ikke, hvor mange profiler der er. Så jeg ville næsten føle mig beæret, hvis de skulle bruge et af mig,« lyder et af svarene fra en 16-årig pige om risikoen for, at hendes billeder kan blive anvendt kommercielt.

Mens en anden kommenterer på risikoen for overvågning:

»Måske bliver mine beskeder overvåget, men hvad skal de bruge det til? Man vælger jo selv, hvad man lægger ud.«

Ifølge forsker hos Institut for Menneskerettigheder og medforfatter på rapporten Rikke Frank Jørgensen ligner gymnasieeleverne på det punkt de fleste andre aldersgrupper.

»De forbinder ikke overvågning med daglig brug af sociale medier. De er generelt ubekymrede over, om de skulle optræde i en reklame på sociale medier – og undrer sig snarere over, hvorfor tjenesten lige skulle vælge deres data. Sådan har indstillingen generelt været hos de fleste danskere i mange år. Først nu, bl.a. med massiv fokus på overvågningsskandalen som brød ud i USA i sommer, begynder vi at se en ændring i folks opfattelse. Og den ser ud til at begynde at sprede sig som ringe i vandet,« vurderer Rikke Frank Jørgensen, der i øvrigt har noteret et stigende antal henvendelser fra studerende, som arbejder med opgaver om overvågning eller privatliv på nettet.

Betaler med vores data

Rapporten fra tænketanken Digitale Unge skal debatteres torsdag med en række aktører på området bl.a. for at skabe en dialog om opfattelsen af privatliv på nettet.

Ifølge Pernille Tranberg, der rådgiver om emnet via sit firma Digital Identitet og involveret i tænketanken, er der generelt mangel på indsigt i, hvordan de data, folk afgiver i sociale tjenester på nettet, bliver anvendt.

»Vi befinder os fortsat i en begyndende æra for opsamling af data. Når vi bruger de nyere reklamefinansierede tjenester, betaler vi med vores data, men ved reelt ikke, hvad eksempelvis vores CPR-nummer eller oplysninger om vores seksuelle orientering er værd,« lyder det fra Pernille Tranberg, der tilføjer, at man som bruger af tjenesterne generelt ikke skal forvente, at man kan være helt anonym og bør tage det som afsæt, når man vurderer, hvad man ønsker at dele.