Lang vej til danske særregler på nettet

Der må være ens regler for alle på sociale medier, når man arbejder i hele verden, lyder det fra internetgiganter. De er dog klar til at gå i dialog med Danmark, der har kritiseret censur af indhold.

Forfatteren Peter Øvig Knudsen (tv.) kritiserede Facebooks nordiske ansvarlige for brugerpolitik, Thomas Myrup Kristensen (i midten), for det sociale netværks fortolkninger af nøgenhed. Både Myrup og Googles danske ansvarlige på området, Martin Ruby (th.) mente ikke, at der bør være særlig danske regler. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lang vej fra computeren på et dansk skrivebord til de amerikanske internetgiganter, der står bag sociale tjenester på nettet, hvor danskere flittigt deler alt mellem himmel og jord. Og der er for langt til, at der skal gælde særlige regler for det danske frisind.

Det var meldingen fra Facebook og Google på torsdagens »Høring om censur på internettet« i Europa-Huset i København.

Forud for høringen er de globale netselskaber, der arbejder i feltet af sociale medier, blevet mødt af en opfordring til at tage initiativ til, at danskerne kan dele indhold, der matcher dansk kultur og etik. Den er bl.a. kommet som en reaktion på, at både enkeltpersoner og medier som straf for at have overtrådt brugerbetingelserne har fået fjernet materiale relateret til nøgenhed eller er blevet blokeret i et døgn.

»Facebook er i sin kerne en global platform – og ikke designet efter lokale forhold. Vi er klar over, at vi er en stor og vigtig spiller, og selvfølgelig ønsker vi at understøtte dialog og åbenhed. Vi vil også øge folks mulighed for at udbrede sig lokalt. Men vi ønsker at have et sæt globale regler,« lød det fra Thomas Myrup Kristensen, der er Facebooks nordiske ansvarlige for tjenestens politikker.

Meldingen fra Thomas Myrup Kristensen var, at der ikke kan gælde særlige regler for nogle brugere, mens andre er underlagt andre – og at særlige, lokale betingelser vil forringe den globale samtale, som Facebook har et mål om at understøtte.

Hos internetselskabet Google henviste Martin Ruby, der er Googles danske ansvarlige på området, ligeledes til, at det kan være vanskeligt at arbejde med særlige lokale betingelser på nettjenester, der har brugere over hele verden.

»Jeg kan godt se, at når det handler om kultur, så har den naturligvis en national karakter. Men når det handler om store firmaer, der opererer i hele verden, vil det give mening at trække det op i et højere organ – eksempelvis EU,« sagde Martin Ruby.

Forslag om netombudsmand

Begge selskaber gav dog udtryk for, at de er klar til at tage en videre dialog om problemstillingen, og det betegner EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V), der stod bag initiativet til høringen, som et positivt signal.

Op til høringen kom han i går med en opfordring til de store selskaber bag sociale tjenester på nettet om frivilligt at gå sammen om at oprette en slags dansk netombudsmand. Organet skulle sikre, at brugere har et sted at henvende sig i den type sager. Tanken er ikke et juridisk organ, men et der kan sikre, at der bliver lyttet til de danske fortolkninger af, hvad man kan tillade sig at dele på tjenesterne.

»For mig har præmissen ikke været, at der skal laves danske særregler, men en frivillig ordning, som selskaberne selv initierer. Jeg hæfter mig ved, at de (Google og Facebook, red.) ikke var afvisende over for forslaget, men er parate til at forsætte dialogen,« siger Morten Løkkegaard, der generelt noterer sig en bevægelse i villigheden til at fortolke reglerne.

Den bevægelse mener han, at både politikere, danske medier og private brugere af tjenesterne nu skal medvirke til at presse på.

EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) oplever ligeledes, at der blev givet et vist tilsagn om, at selskaberne vil forholde sig til de kritikpunkter, der er blevet rejst. Samtidig vurderer hun, at det vil kræve et fortsat massivt pres – eventuelt et lovkrav – at få dem alle overbevist om konkret at foretage ændringer.

»At skaffe en klageadgang – eller bedre muligheder for, at brugerne kan aflevere deres klage, kan være en af vejene frem. Samtidig tror jeg, at det kun er begyndelsen på debatten om, hvordan vi håndterer globale selskaber, som nærmest opnår monopol på den type platforme. Vi er nødt til at tage det meget alvorligt i EU samt på dansk plan og gå mere kritisk til værks over for de selskaber,« siger Christel Schaldemose.

Krav om åbenhed

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen mener da også, at det nu er tid til, at medierne bliver langt mindre ærbødige over de nye digitale giganter på den globale scene.

»Vi skal stille langt flere kritiske spørgsmål til, hvordan de agerer. Vi skal forlange åbenhed i alle henseender og presse på for en større grad af åbenhed om deres redigering af indhold, og hvad der får dem til at reagere på anmeldelser fra brugerne. Som medie har vi en god mulighed for at mobilisere det pres sammen med offentligheden, hvor vi også ser et stigende antal brugere være bekymrede over uklare forhold omkring blandt andet censur,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun oplever ligeledes et klart behov for en slags klageinstans, hvor man som dansk medie eller privatperson kan henvende sig med sin appel – og kan få en fornemmelse af, at man bliver hørt, når Facebook eller Google træffer en afgørelse om, hvad der er tilladt at dele på de sociale tjenester.