Danmark falder ud af digital top-10

I 2012 var Danmark nummer fire på verdensranglisten over bedste IT-nationer. Nu er Danmark rykket ud af top 10 og ligger nummer 13, mens Finland, Norge og Sverige er i top fem.

Selvom Danmark er blandt de bedste nationer i forhold udbredelse af IT, rykker Danmark ned af verdensranglisten på området. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE RAEDLE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For få år siden lå Danmark helt i top, inden Sverige i 2010 slog Danmark væk fra den placeringen på verdensranglisten over IT-nationer.

Siden er Danmark fortsat med at rykke nedad på ranglisten og lander i år som nummer 13, viser opgørelsen, som den internationale tænketank World Economic Forum hvert år udarbejder i samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutionen INSEAD.

Rapporten »The Global Information Technology Report« (PDF) måler den betydning, som IT- og telekommunikation har på at sikre økonomi, miljø og bæredygtighed i verden. Danmark bevarede sidste år sin placering blandt de 10 bedste nationer, men er i år faldet ud af den liste og placerer sig som nummer 13, mens de nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge alle befinder sig i top-5.

Finland ligger helt i i spidsen på listen sommer nummer et, mens Sverige er nummer tre, og Norge tager en placering som nummer fem.

På trods af et fald på fem pladser i år, der primært er drevet af en forværring i forretningsmiljøet, hvor Danmark har en placering som nummer 16, har Danmark fortsat fordele af en høj rate i den kategorien IKT-anvendelse, lyder det i rapporten, der også opgør landenes placeringer i underkategorier.

»Mere præcis er IKT-anvendelsen blandt borgerne blandt de højeste i verden (3. plads, red.) - næsten alle har adgang til en computer og internetforbindelse i hjemme og bruger internet. Virksomhederne bruger IT i deres kommunikation med andre virksomheder, og myndighederne tilbyder en stor del af deres service digital,« lyder det i rapporten, som i sammenligning med andre nordiske økonomier udtrykker en vis bekymring over i forhold udfordringer i forhold til fuldt ud af få udnyttet IT til blandt andet at skabe nye services og produkter.

Hos brancheforeningen IT-Branchen betegnes den danske placering også som bekymrende.

»Det er en bekymrende udvikling. Digitalisering er helt afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser. Det er kritisk, hvis vi ikke kan holde os blandt de førende i verden, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-Branchen i en skriftlig kommentar til rapporten.

IT-Branchen hæfter sig netop ved dårlige vilkår for erhvervslivet, som et af de målepunkter, der er med til at trække Danmark nedad på listen. Samtidig henviser Morten Bangsgaard dog til det positive parameter, at Danmark stadig scorer højt på borgernes brug af IT.

»Vi skal være bekymrede. Men vi har stærkt udgangspunkt for at komme tilbage i verdenstoppen. Danskerne er blandt de allerdygtigste og flittigste i verden til at bruge it i deres hverdag,« siger Morten Bangsgaard.

Branchefællesskabet DI/Itek hæfter sig ligeledes ved, at Danmark på blot to år er faldet fra en placering som nummer fire til nummer 13 i verden.

»Danmark skal være en højteknologisk skabernation og et vækstcentrum. Konkret bør vi i Danmark blive bedre til at uddanne og tiltrække det rette antal naturvidenskabelige kandidater og IT- og elektronikspecialister. Der mangler i alt 3-4000 specialister frem mod 2020 og manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for it, tele, elektronik og kommunikation er en stor væksthæmmer,« meddeler chefkonsulent Christian Hannibal fra DI/Itek i en skriftlig kommentar til rapporten.

Men Danmark er rykket ned ad verdensranglisten, er det andet år i træk, at Finland ligger i top. Tilbage i 2010 var det Sverige, der slog Danmark af førstepladsen. Sverige har i år bevaret sin tredjeplads, mens Norge har bevaret sin femteplads.

Top 20 fordeler sig blandt følgende lande: Finland 2: Singapore 3: Sverige 4: Holland 5: Norge 6: Schweiz 7: USA 8: Hong Kong 9: England 10: Korea 11: Luxembourg 12: Tyskland 13: Danmark 14: Taiwan, Kina 15: Israel 16: japan 17: canada 18: Australien 19: Island 20: New Zealand.

Læs hele rapporten her (PDF).