Vi glemmer at sikkerhedskopiere

Mange danskere får ikke tage sikkerhedskopier af de data, de opbevarer på deres elektroniske enheder - som mobiler, tavlecomputere og PCer.

Mange danskere får ikke lavet sikkerhedskopier af de data, de opbevarer på deres elektroniske enheder, lyder det fra IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver i dag samlet masser af data på et væld af forskellige elektroniske enheder, som folk bruger i dagligdagen både privat og på jobbet. Mange digitale opgaver bliver efterhånden også klaret på mobilen eller tavlecomputeren, ligesom den bærbare og stationære computer også er i spil.

Det er velkendt, at det er en god ide at tage en sikkerhedskopi af de data, man behandler både på den ene og den anden elektroniske enhed, men mange danskere får det ikke gjort. Sådan lyder det i en trendrapport fra IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT.

Flere end halvdelen af danskerne tager nemlig ikke en sikkerhedskopi af data på deres PCer og smartphones, lyder konklusionen fra DK-CERT, som i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen har fået Danmarks Statistik til at undersøge befolkningens viden om IT-sikkerhed.

Det er 38 procent af danskerne, som tager sikkerhedskopi af de data, de har på deres PCer, mens det er 29 procent, som foretager en sikkerhedskopi af indholdet på deres smartphonetelefoner og tavlecomputere.

Det meddeler DK-CERT om organisationens trendrapport, hvor det fremgår, at yngre brugere generelt er bedst til at foretage en backup af de data, opbevarer på deres smartphonetelefoner og tavlecomputere. Mens 35 procent af danskerne under 35 år sørger for at sikkerhedskopiere indholdet, gælder det 15 procent af danskerne over 65 år.

Chef for DK-CERT Shehzad Ahmad betegner tallene som et udtryk for, at danskerne skal blive bedre til at sikre deres data - særligt i takt med, at større dele af folks bliver digitale.

DK-CERTs Trendrapport 2014 bygger også på nøgletal for organisationens aktiviteter i 2013, hvor der var en stigning på 20 procent i IT-sikkerhedsorganisationen behandlinger af sikkerhedshændelser, som blandt andet kan være virusinfektioner, hackerangreb og IT-systemer, der bliver sat ud af drift.

Ifølge DK-CERT steg mængden af sikkerhedshændelser på danske webservere 78 procent fra 2012 til 2013, hvilket ifølge Shehzad Ahmad er et udtryk for, at der også er behov for at øge sikkerheden på danske websteder.

Forleden kom Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste med et opdateret situationsbillede af sikkerheden på den danske del af internettet, og her lød det, at hackere for let vil kunne trænge ind hos danske organisationer og virksomheder og bruge deres IT-systemers kraft som zombier i nye udmattelsesangreb mod for eksempel vigtige samfundsfunktioner og lamme dem.

Mens antallet af såkaldte udmattelsesangreb - teknisk kaldet »Distributed Denial of Service« eller DDoS - stort set er uændret, er antallet af målrettede og vedholdende angreb mod myndigheder og virksomhed for at spionere steget, og angrebe udføres oftest af »statslige eller statssponsorerede hackere«.