Ny bloddopingtest

Danske og australske forskere er i tæt samarbejde ved at udvikle en ny testmetode, der kan opsnuse doping med eget blod. Hvornår og hvordan, WADA implementerer det banebrydende arbejde, er strengt fortroligt.

Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Skulle Jakob Mørkeberg, ph.d.-studerende ved anæstesiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i København, og kollegaerne have held med at opfinde en ny testmetode mod bloddoping, vil den komme snigende ind i sportsverden ad bagdøren.

Sådan skaber testmetoden nemlig mest ravage, vurderer WADA, Det internationale dopingagentur.

- Man kan selvfølgelig følge med i udviklingen via officielle kanaler, men nøjagtig hvordan og hvornår en given ny test bliver taget i brug, det offentliggør vi ikke. Sådan er politikken, vi vil maksimere chokeffekten, siger Frederic Donze, pressechef i WADAs hovedkvarter i Montreal.

- Lige nu er en af vores store prioriteter at udvikle en test for autolog transfusion, supplerer Frederic Donze med reference til kampen mod de udøvere, der bloddoper sig med deres eget blod. Hvilket i øjeblikket betragtes som den ultimative snyd, fordi snyderiet simpelthen ikke kan spores.

Sidste gang WADA i det dulgte bragte en højtprofileret testmetode i spil i dopingkampen, var i 2004, hvor blandt andet cykelrytteren Tyler Hamilton røg i fælden, da han havde modtaget blod fra en fremmed person - såkaldt homolog bloddoping som også Alexandre Vinokourov ukløgtigt benyttede sig af under Tour de France.

Førnævnte Jakob Mørkeberg og co. er - ifølge WADA - en af flere grupper verden over, der målrettet stiler efter et banebrydende projekt.

Om testmetoden for autolog transfusion kommer i brug under de Olympiske Lege i Beijing i 2008, er dog usikkert.

- Men vi har fundet nogle ændringer, som virker så markante, at de kun kan optræde ved blodtransfusioner,« siger Jakob Mørkeberg til Berlingske Tidende og henviser til testarbejdet, der tog sin begyndelse i efteråret 2006 - et par måneder efter Mørkebergs australske kollega havde modtaget fondsmidler fra WADA.

På sporet af noget

- Vi er på sporet af noget, men jeg vurderer, at det stadig kræver lidt arbejde at komme i mål. Vi er heller ikke helt færdige med analysearbejdet. Vi er meget klogere om tre måneder, når vi skal indrapportere vores resultater til WADA. Vi ved, de vil have en test, så jeg er fortrøstningsfuld, hvad angår nye midler, siger Jakob Mørkeberg.

For at konkretisere problemstillingen er det ekstremt vanskeligt at afsløre doping med eget blod, da der ikke optræder fremmedlegemer i kroppen.

Derfor har de danske og australske forskere taget diverse indirekte analyseredskaber i brug.

En af metoderne går ud på at måle den totale mængde hæmoglobin - det protein, som binder og fragter iltmolekylerne fra lungerne ud til musklerne. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger en bestemt grænseværdi i forhold til mængden af plasma og hvide blodlegemer, kan dopingkontrollanterne påvise bloddoping.

Problemet er blot, at atleterne let manipulerer med hæmoglobinkoncentrationen ved at sprøjte saltvand ind i blodbanerne.

Netop det kneb forsøger forskerne at eliminere ved at få sportsudøverne til at indånde en lille mængde kulilte før og efter konkurrence.

Gassen binder sig 200 gange bedre til de røde blodlegemer end ilt - og ved at måle kulilteprocenten på forskellige tidspunkter er det muligt at udregne den nøjagtige mængde hæmoglobin.

- Kulilten har som regel forladt kroppen inden for 12 timer, men man bør helst gøre det 24 timer før, så der ikke er nogen risiko for, det skader atleternes præstation, siger Jakob Mørkeberg.

De andre tiltag, forskerne har fokus på, handler om potentielle læsioner på membranen i de røde blodceller - forårsaget af nedkøling ved opbevaring, ændringer i udtrykkelsen af en række gener samt afvigelser i andre blodparametre.