"Sendes gælden videre til min kones barn?"

Hvis konen dør og gælden overstiger arven, vil konens barn så hænge på hendes andel?

? Jeg har med interesse læst om arv og gæld, men jeg har ikke kunne finde svar på et spørgsmål, som trænger sig lidt på hos mig. Min kone har fået konstateret kræft, og vil, måske, gå bort før mig. Derfor er mit spørgsmål følgende:
Vi har været gift i 6 år og har fælleseje. Der er ikke oprettet testamente. Vi har 600.000 stående i banken. Vi har et fællesejet hus, som vi skylder 3 millioner i, og efter den sidste vurdering er det vurderet til 2 millioner.
Jeg har 2 børn fra et tidligere ægteskab og min kone har 1 barn fra et tidligere ægteskab. Hvis min kone dør før mig, er jeg klar over, at min del (300.000) beholder jeg, og de andre 300.000 skal jeg dele med min kones barn, så slutresultatet for den part er, at jeg står med 450.000, og min kones barn med 150.000.

Nu kommer spørgsmålet: Hvis jeg nu bliver nødt til at sælge huset for 2,5 million, så skyldes der jo 500.000 i kreditforeningen. Fordeles denne gæld mellem min kones barn og jeg, således at vi hver især skylder kreditforeningen 250.000?

På forhånd tak for hurtigt svar.

Venlig hilsen

Kurt Quiding

! Dit regnestykker er ikke rigtigt. Det er fordi begrebet ”fælleseje” er lidt kompliceret. I dette tilfædle betyder det, at der ikke bliver nogen arv til dine børn.  I har fælleseje og det vil holde op, hvis I bliver skilt eller hvis en af jer dør, mens I er gift. Jeg forstår det sådan, at I hver ejer halvdelen af huset og halvdelen af de 600.000 kroner. Huset kan sælges for 2,5 millioner, men gælden er 3 millioner kroner. Hvis din kone dør, så vil der være netto 50.000 kroner i boet efter din hustru. Der bliver ingen arv til dine børn. Du har som ægtefælle ret til før børnene at udtage ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med din boslod og arvelod og særeje udgør indtil 630.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2009.

Du hæfter sandsynligvis solidarisk overfor kreditforeningen, som kan kræve det, der mangler, hos dig.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat(H), mediator www.ForumAdvokater.dk

Hvad er fælleseje.