Kærlighedsdans i præstegården

Peter Schaufuss har omformet »Nøddebo Præstegård« til en charmerende juleballet, der har potentiale til at kunne blive et ægte julehit.

Nikolaj er gået til balletten i Peter Schaufuss’ nyfortolkning af »Nøddebo Præstegård«. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Der har været ret stille omkring Peter Schaufuss Balletten herhjemme siden sæsonen 2010/11, da Peter Schaufuss præsenterede dels sin egen såkaldte Beatles-dancical, »The Boys from Liverpool«, dels en bearbejdet version af Sir Frederick Ashtons balletklassiker, »Romeo og Julie«.

Men nu er Peter Schaufuss Balletten, der i dag udelukkende støttes af private fonde, tilbage på banen igen med Peter Schaufuss’ nye og frie koreografiske fortolkning af Henrik Scharlings roman »Ved nytårstide i Nøddebo Præstegård«. En historie, der lige siden Elith Reumerts dramatisering i 1888, har været en del af dansk juletradition, først og fremmest som vaudevillekomedie, men også som film i diverse versioner.

I Peter Schaufuss nye ballet »Nøddebo Præstegård« udspilles den gamle historie om de tre studenterbrødre, der drager til Nøddebo for at fejre jul hos pastor Blicher, præstefruen og de to præstedøtre, i en drøm hos den yngste bror, Nikolaj.

Nutidig rammehistorie

Rammehistorien er ført op til nutiden, hvor Nikolaj i starten ligger og slænger sig på en sofa med hiphopmusik, mobiltelefon og Cola, mens han venter på sine brødre og deres kærester. For at slå tiden ihjel og komme i julehumør ser han en DVD med en gammel filmudgave af netop »Nøddebo Præstegård«, men falder i søvn foran fladskærmen. Og ligesom i »Nøddeknækkeren« foregår det meste af både første og anden akt herefter i drømmens univers, hvor Nikolaj til julefesten i præstegården møder kærlig­heden gennem nissetroldepigen, Mari.

Den flot springende ungarske danser Attila Kiss træder fint i karakter som den sprælske og følsomme, senpubertære teenager Nikolaj, og den smidige japanske Yoko Takahashi er yderst charmerende som nissen Mari. Ballettens højdepunkter er netop sensuelle duoer mellem de to.

Her er også mange andre dygtige dansere, bl.a. Ricardo Cicillio og Dylan Waddell, som Nikolajs brødre og Simona Marsibilio og Emma Perez som de to præstedøtre. Men karaktertegningerne kunne være meget skarpere hos personerne rundt om Nikolaj og Mari, og dramaturgisk står alt ikke lysende klart.

Rigtig sød og sjov er Nikolajs dans med fire snemænd i russisk inspirerede trin i første akt. Den slags sjove indslag savner man lidt i anden akt, selv om her er hanedans og forskellige tryllerier.

Scenografien er yderst sparsom i denne juleballet, skabt til turné. Et juletræ er her dog, men den dygtige lysdesigner Ben Rogers kunne f.eks. gennem sine videoprojektioner have bidraget med både lidt nærmere stedsangivelse og lidt mere julestemning.

Meget fint er en lang række kendte julesange indflettet i musikkollagen, der bl.a. også byder på toner fra »Et Folkesagn«, og der bliver danset kendte folke- og samværsdanse som Rits rats filiong-gong-gong og Les Lanciers.

I det hele taget er der mange gode idéer og masser af godt materiale i balletten, som med lidt videre bearbejdning sikkert kunne løfte sig til at blive et ægte julehit og en del af dansk juletradition.

Hvad: »Nøddebo Præstegård«.

Hvem: Produktion, koreografi og instruktion: Peter Schaufuss. Musik: Hartmann, Horneman, Weyse m.fl. Kostumer og scenografi: Luciono Melini. Lysdesign: Ben Rogers.

Hvor: Set i Horsens Ny Teater. Turnerer over hele landet med afslutning i Falconer Salen i København 17. december.