Venstre tier stille med fuldt overlæg

Venstre rutter ikke med visionerne. Det sker helt bevidst, for partiet vil ikke love noget, det ikke kan holde, lyder det fra Venstre-strategen Claus Hjort Frederiksen.

»Vi skal få mere for de penge, vi betaler til det offentlige. Populært sagt skal vi sikre, at vi kører længere på literen,« siger Venstres Claus Hjorth Frederiksen om partiets planer for den økonomiske politik. Arkivfoto: Marie Hald Fold sammen
Læs mere

Når politiske modstandere og tidligere medlemmer af Velfærdskommissionen bruger sommeren til at skyde med skarpt efter Danmarks største parti og kræver kontante og konkrete svar på, hvad der skal ske, hvis Venstre kommer til magten, har de ikke hørt ordentlig efter.

Tidligere finansminister og mangeårig strateg i Venstre, Claus Hjort Frederiksen, fastslår over for Berlingske, at de nuværende meldinger fra partiet skyldes ren og skær forsigtighed: Man vil ikke stikke vælgerne blår i øjnene.

»På landsmødet sidste år sagde Lars Løkke Rasmussen, at Venstres udgangspunkt i forhold til væksten i den offentlige sektor var nulvækst. Det sagde han jo, fordi vi ikke kunne garantere vælgerne en vækst i de kommende års offentlige forbrug på 0,6, 0,7 eller 0,8 procent af BNP. Så vi har valgt den forsigtige linje, fordi vi ikke kan garantere, at vi kan fortsætte udbygningen i samme takt som hidtil,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Den forklaring giver næstformanden i den socialdemokratiske folketingsgruppe, Ane Halsboe-Jørgensen, ikke meget for:

»Det er ren uld i mund. Når Venstre siger nulvækst, så mangler vi stadig svar på, hvad det vil betyde. Jeg synes ikke, at det er ærlig snak at sige, at vi både kan få nulvækst og samtidig opleve samme velfærd, som vi gør i dag. Det kan man ikke. Det er meget langt fra ærlig og realistisk snak,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det er ikke første gang, Venstre ikke kan finde ud af at melde rent ud, mener Ane Halsboe-Jørgensen: Under statsminister Anders Fogh Rasmussen i 00erne var partiet heller ikke meget for at sætte ord på de kommende udfordringer.

»Hvis man tager det lange lys på, så kan man godt blive en smule forvirret over, hvem Venstre egentlig er, og hvor man har dem. I 00erne oplevede vi et Venstre, der sad på hænderne, og som spildte de gode år. Partiet kan se tilbage på et forsømt årti. I dag har vi så et Venstre, som går meget hårdt ind i reformsnakken, og som siger, at vi skal skære ind til benet. Og ikke bare indtil vi er fremtidssikret – men længere ind. Derind, hvor vi i fremtiden ikke kommer til at have den velfærd, som vi kender i dag. Det er en farlig kurs, Venstre er inde på,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

En rapport til skuffen

Socialdemokraterne er ikke de eneste, der langer ud efter Venstre for tidligere handlinger og udmeldinger.

Også professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet og tidligere koncernchef i TrygVesta, Stine Bosse, der begge sad i Velfærdskommissionen fra 2003 til 2005, har i Berlingske været ude med kritik af Venstres ageren som regeringsparti i 00erne.

Jørn Henrik Petersen sagde blandt andet, at »omfanget af indgreb, der kunne genere borgerne, var til at overse« i perioden.

Fremgangsmåden sikrede, at partiet kunne blive siddende ved magten, men slagsiden blev, at nogle af de nødvendige reformer, som Velfærdskommissionen foreslog, ikke blev til noget.

»I dag er jeg vred over det. Det er jeg faktisk. På de kommende generationers vegne. Vi spildte gode muligheder som samfund,« sagde Stine Bosse i Berlingske.

Spildte år

Bosse og Petersen bliver bakket op af tidligere vismand og professor i nationaløkonomi Nina Smith fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, der også sad i Velfærdskommissionen.

»Jeg mener, at vi spildte nogle år rent økonomisk i forhold til at forberede befolkningen på en dagsorden om, at der vil ske nogle ting, når nu der kommer flere ældre, skattegrundlaget bliver mindre, og at globaliseringen sætter nogle begrænsninger på vores økonomi. Det var ikke raketvidenskab at forudsige, at den slags ting ville komme. Det vidste politikerne også godt,« siger Nina Smith.Sidder du tilbage og tænker: »Hvad sagde vi«?

»Det holder jeg for mig selv, men selvfølgelig gør jeg da det. Velfærdskommissionens rapport bygger på nogle meget forsigtige forudsætninger om, hvilke udfordringer vi ville komme til at stå med. På mange punkter kunne vi sagtens have malet billedet mere sort, og nu har vi jo sådan set fået bekræftet det hele. Så selvfølgelig tænker jeg, »hvad sagde vi«,« siger Nina Smith.

For Claus Hjort Frederiksen giver kritikken hverken anledning til selvransagelse eller nuancering af nutidens politiske meldinger.

»Dengang var det en politisk vurdering. Jeg er overrasket over, at tidligere kommissionsmedlemmer er vrede eller skuffede over, at noget af det, de sagde, ikke blev gennemført med det samme. Sådan noget krukkeri kan være svært at tage alvorligt. Man kan altid lave selvransagelse og bebrejdelser, men hvor fører det hen? På samme måde kunne vi nu bebrejde Poul Nyrup ikke at have afskaffet efterlønnen og forkortet dagpengeperioden til to år i 90erne. Det havde da været rigtig forudseende af ham,« siger den tidligere finansminister og fremhæver, at to af de vigtigste tiltag, som Velfærdskommissionen foreslog i 2005: En forkortelse af dagpengeperioden og afviklingen af efterlønsordningen blev iværksat af VK-regeringen.

V: Vi handlede ansvarligt

At det så først skete i henholdsvis 2010 og 2011 skyldes timing.

»Man kan sige, at ting kræver en modning, og i politik handler det også om timing, hvilket gør, at man skal handle på det rigtige tidspunkt. Det, mener jeg, vi gjorde. Man kan gøre sig meget, meget klog på, hvad vi skulle have gjort tidligere. Jeg mener, vi handlede meget ansvarligt,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Og meldingen i dag er ikke mere konkret end tidligere:

»Vi skal få mere for de penge, vi betaler til det offentlige. Populært sagt skal vi sikre, at vi kører længere på literen.«