To udlændinge dømt for over 600 forbrydelser: Derfor må de blive i Danmark

Et hav af forbrydelser – herunder voldtægt, våbenbesiddelse og røverier – var ikke nok til at få to unge mænd uden dansk statsborgerskab udvist af Danmark. Det har siden vakt debat om, hvad der egentligt skal til for udvise dømte kriminelle. Det tyder dog på, at der er en særlig grund til rettens afgørelse i den konkrete sag.

De to unge mænd kom i politiets søgelys i forbindelse med et gaderøveri i 2019. På deres telefoner lå opsigtsvækkende videoer. Arkivfoto: Anne Bæk Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To unge mænd uden dansk statsborgerskab, der er kendt skyldige i omtrent 650 forbrydelser, må blive i Danmark.

Den konklusion nåede Københavns Byret frem til i sidste uge, hvor de to mænd på henholdsvis 19 og 20 år sad på anklagebænken.

Mændene, som er venner, blev dømt for at have begået et bredt spektrum af forbrydelser, der spænder fra våbenbesiddelse til voldtægt af en 14-årig pige.

Anklagemyndigheden ønskede at udvise de to mænd, som er udenlandske statsborgere. Det flugter tilsyneladende med den danske lovgivning, som efter flere stramninger siger, at kriminelle udlændinge skal udvises i videst muligt omfang.

Alligevel slap venneparret med fængselsdomme og en advarsel.

Rettens afgørelse har siden fået politikere og borgere til at løfte øjenbrynene, for hvordan kan det være, at to personer, der er dømt for en alenlang liste af kriminalitet, må blive i Danmark?

I kølvandet på dommen har Nye Borgerlige sparket gang i en kampagne med titlen »Stop det – NU«. Med store annoncer i landets dagblade vil partiet appellere til, at kriminelle udlændinge »udvises konsekvent og efter første dom«.

Årsagen til den manglende udvisning vender vi tilbage til.

Filmede forbrydelser

For at forstå rettens afgørelse vender vi blikket mod København, for det er her, at de to mænd kom i politiets søgelys tilbage i 2019.

Mændene blev dengang anholdt og sigtet for et gaderøveri, men da politiet i den forbindelse dykkede ned i de unge mænds mobiltelefoner, væltede det frem med opsigtsvækkende videoer.

Med deres telefoner havde mændene filmet, hvordan de havde begået et hav af andre forbrydelser. På den måde eksploderede sagen og blev til hele 794 forhold, der tirsdag kom for retten.

Sagen er omfattende og speciel af flere årsager, forklarer sagens anklager, specialanklager ved Københavns Politi Sara Dalgaard:

»Jeg har aldrig før haft en sag, hvor to personer har været tiltalt for så mange forhold. Det er også specielt, at forholdene er så forskellige,« siger specialanklageren.

Det 94 sider lange anklageskrift afslører, at de to mænd var tiltalt for 794 lovbrud. Det inkluderede otte voldelige overfald, kreditkortsvindel for flere hundrede tusinde kroner og ti biltyverier. Størstedelen af mændenes kriminalitet er begået i Indre By og omkring Islands Brygge i København.

Retten fandt de to mænd skyldige i cirka 650 forhold om blandt andet vold, røveri, færdselsovertrædelser, databedrageri og våbenbesiddelse. Den ene blev desuden dømt for voldtægt af en 14-årig pige, mens den anden er skyldig i samleje med en mindreårig.

I retten argumenterede anklageren for, at mændene skulle have mindst seks års fængsel og udvises fra Danmark.

De blev dog idømt kortere fængselsstraffe på henholdsvis to år og ti måneder samt tre år og 11 måneders, ligesom udvisningen blev sænket til en advarsel for begges vedkommende.

EU spænder ben

Og så er vi tilbage til, hvorfor de to mænd ikke blev udvist.

Ifølge den ene mands forsvarer, Adam Henning-Bengtson, er sagen klar: De to mænd er EU-statsborgere, og så barren sat højt for, hvornår man kan blive udvist.

Anklager Sara Dalgaard fortæller ligeledes, at der er nogle andre beskyttelsesregler, når man er EU-borger. Hun peger desuden på, at retten i den konkrete sag vurderede, at de dømte havde en større tilknytning til Danmark end til det land, de er statsborgere i.

De to mænd har boet i Danmark det meste af deres liv. Hverken anklager eller forsvarer ønsker at oplyse, i hvilket EU-land de har statsborgerskab.

Silvia Adamo er lektor og underviser i udlændingeret ved Københavns Universitet. Hun har ikke set dommen i den konkrete sag, da den fortsat er under udarbejdelse, men fortæller, at et EU-statsborgerskab generelt »ændrer meget«, når retten tager stilling til udvisning.

»EU-borgere har en højere beskyttelse mod udvisning i forhold til tredjelandsborgere. Det sker, fordi Danmark skal respektere EUs opholdsdirektiv,« påpeger Silvia Adamo.

Direktivet er en grundsten i EU, som betyder, at unionsborgere har fri bevægelighed og som udgangspunkt kan opholde sig i alle medlemslandene.

Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, har heller ikke set dommen, men fortæller at EU-borgere er at betragte som danskere, og derfor er det »selvfølgelig vanskeligere at udvise dem«.

Danmark flittige med udvisninger

Jævnfør direktivet kan unionens statsborgere dog godt blive udvist, hvis borgerens adfærd udgør en »reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel« mod en grundlæggende samfundsinteresse.

Det har retten tilsyneladende vurderet, at der ikke er tale om i den konkrete sag.

Men dansk lovgivning lægger faktisk op til, at kriminelle udlændinge sendes hjem, fortæller Silvia Adamo:

»Det står i udlændingeloven, at udvisninger af dømte kriminelle, som er omfattet af EU-regler, skal ske, såfremt det er foreneligt med EU-ret,« siger Silvia Adamo og slår fast:

»Danmark er ikke tilbageholdende for så vidt angår brug af udvisninger – tværtimod.«

Nogenlunde samme melding kommer fra Jytte Lindgård:

»Der er ikke noget i den danske lovgivning, der hindrer udvisninger. Vores politik på området er så stram, som den kan være, i forhold til vores internationale forpligtelser«

Venstre overrasket

Det er ikke kun hos Nye Borgerlige, at den manglende udvisning har vakt opsigt.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, finder det umiddelbart overraskende, at så »omfattende og grov kriminalitet« ikke er mundet ud i udvisninger.

»Dommen virker overraskende. Jeg har nu rekvireret den og vil bede justitsministeren tage stilling til den,« siger Preben Bang Henriksen.

Både forsvarer og anklager tager nu stilling til, om sagen skal ankes.