Thomas Larsen Thorning rykker fra Fogh

S-holdet har løbende udnyttet alle muligheder for at komme først med deres udspil, hver gang regeringen har annonceret, at den har været på vej med større initiativer. Og det sker også nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netop som Fogh er på vej til London, Berlin og Bruxelles for at møde Gordon Brown, Angela Merkel og kommissionsformand Barroso, lancerer Socialdemokraterne en spritny vækstplan til at sparke gang i dansk økonomi.
Foghs rejse er et led i hans forberedelse af FN-klimatopmødet i København til december, men det er blevet udlagt som hans forsøg på at køre sig i stilling til at blive generalsekretær i NATO.

Rygterne har – igen – udløst massiv uro om hans fremtid som statsminister.
Midt i denne turbulens lander Helle Thorning-Schmidts forslag til en investeringsplan, som skal stimulere dansk økonomi, og set fra Socialdemokraternes synsvinkel er timingen optimal.

Medierne udløser konstant usikkerhed om, hvorvidt Fogh vil blive og styre Danmark gennem krisen. Og imens bruger S-formanden klogt sin energi på at udforme og præsentere kriseløsninger. Dermed får Thorning for alvor mulighed for at vise danskerne, at hun – som oppositionens leder – er i stand til at fremlægge bud på, hvordan det økonomiske tilbageslag skal tackles.

I forhold til Fogh har Thorning ydermere den fordel, at hun tidligere end regeringens ministre begyndte at tale om alvoren i den krise, der på rekordtid har udviklet sig til en hård og dramatisk opbremsning i den globale økonomi. S-holdet har samtidig løbende udnyttet alle muligheder for at komme først med deres udspil, hver gang regeringen har annonceret, at den har været på vej med større initiativer.

Og det sker også nu.
Mens danskerne i spænding – og især frygt – afventer, hvad regeringen har tænkt sig at gøre med Skattekommissionens skatteplan og kontroversielle forslag til at skære i rentefradraget, bruger S-ledelsen ventetiden til at overhale indenom.
Med den nye plan foreslår Thorning, at der fremrykkes for 18 mia. kr. offentlige investeringer i 2009 og 18 mia. kr. i 2010. Altså 36 milliarder kroner i alt.
Investeringerne skal falde inden for seks hovedområder: Staten skal stille risikovillig kapital direkte til rådighed for især små- og mellemstore vækstvirksomheder. Massive investeringer skal styrke teknologiudvikling og skabe afsæt for en dansk styrkeposition i en ny grøn økonomi. Udbygning og vedligeholdelse af sygehuse, skoler og ældreboliger skal opprioriteres, og det kommunale anlægsloft skal afskaffes. På arbejdsmarkedet skal der udvikles tilbud til fyrede og fyringstruede, så de kan omskoles og opkvalificeres. Den kollektive trafik skal have et historisk løft. Og endelig skal der investeres i billige boliger, byudvikling og vedligeholdelse.

Pointen i den socialdemokratiske analyse er simpel. Socialdemokraterne frygter, at der gøres for lidt og for sent. Ikke omvendt.

I S-planen betones det gang på gang, at offentlige investeringer på kort sigt virker mere effektivt på beskæftigelsen end skattelettelser, og præcis hér ligger en af de brudflader, som snart vil afgøre, om S-SF-aksen og VKO-alliancen kan enes om en skattereform. S-ledelsen er kategorisk imod ufinansierede skattelettelser, men døren står dog på klem for, at skattelettelserne i den første tid kan være underfinansierede – hvis de senere bliver fuldt finansierede.

Her og nu vil økonomer og regeringspolitikere uddele karakterer til Thornings nye udspil. Tilbage står, at Fogh, ministerholdet og DF ikke blot skal forholde sig til, hvordan en kompliceret skattereform skal skrues sammen. De skal også forholde sig til, hvordan de kan svare igen på S-ledelsens vækst- og investeringsplan. Thorning har taget de første point hjem.