»Studerende kommer til at mangle ord«

Dansk vil langsomt blive afviklet på universiteterne og arbejdspladserne, hvis der ikke indføres sprogregler, advarer direktøren for Dansk Sprognævn.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, anbefaler sammen med et flertal af regeringens sprogudvalg, at lovgivningen bliver ændret, således at universiteterne bliver forpligtede til at sikre, at dansk forbliver et videnskabs- og forskningssprog.

Hvorfor skal der lovgives på sprogområdet?

»Der er blevet forsøgt med gode argumenter. Med regeringens sprogpolitik fra 2004. Men den har ikke hjulpet, og der bliver i dag udbudt betragteligt flere kurser og uddannelser på engelsk end i 2004,« forklarer hun:

»På Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er dansk ved helt at forsvinde som undervisningssprog på kandidatniveau. Det samme er sket på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det betyder, at de studerende ikke lærer at formidle deres viden på deres eget sprog. De kommer til at mangle ord og udtrykskraft.«

Men de lever i en globaliseret verden og skal vel ud at arbejde i et internationalt miljø, hvor der bliver talt engelsk?

»Hvor mange gør egentlig det?« svarer hun:

»Selvom de bliver uddannet på DTU, så vil langt de fleste af dem få virke herhjemme på en dansk arbejdsplads. Det betyder, at de skal i kontakt med danske kunder. Og de snakker dansk. Det skal vel ikke ende som i vitsen, hvor dyrlægen fortæller landmanden, at hans ko har BSE, og landmanden svarer, at det var da godt, for han troede, den havde kogalskab.«

Skal der så altid undervises i dansk på universiteterne?

»Nej, men der skal være en fleksibel parallelsproglighed. Alle kurser og studier skal ikke nødvendigvis både udbydes på dansk og engelsk. Der skal undervises i dansk, der hvor det giver mening. Og det gør det altså på steder som DTU. Selvfølgelig er der ingen grund til at presse dansk ned over små, elitære uddannelser, der udelukkende leverer kandidater til et internationalt miljø,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

På flere kurser er der mange udenlandske studerende. Skal de også undervises i dansk?

»Er der mange udenlandske studerende på et kursus, kan danske studerende samtidig få tilbud om at udvikle deres danske sprog i forhold til kursets faglige indhold,« mener hun.

Hvordan skal sprogreglerne håndhæves. Med et sprogpoliti?

»Hvis loven bliver lavet om, er det op til universiteterne og ministerierne at sørge for, at den bliver ført ud i livet,« forklarer hun.

Hvad sker der, hvis der ikke bliver lovgivet?

»Dansk vil langsomt blive afviklet på universiteterne og arbejdspladserne. I dag har hver fjerde virksomhed organiseret i Dansk Industri (DI) engelsk som koncernsprog. Når de rekrutterer kandidater, der er uddannet på engelsk, skaber det en selvforstærkende bevægelse mod endnu mere engelsk,« vurderer direktøren for Dansk Sprognævn.