Universiteter og politikere slås om sprog

Flere partier ønsker regler og love til at sikre dansk som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne. Ellers vil dansk bliver afløst af engelsk. Lære­anstalterne er imod.

Foto: Henning Bagger

Engelsk er ifølge flere partier i Folketinget i gang med at udkonkurrere dansk som videnskabs- og undervisningssprog på universiteterne. Derfor vil de have ændret lovgivningen, således at universiteterne er forpligtede til at benytte det danske sprog.

Politikerne henviser bl.a. til, at det i dag er muligt at blive kandidat på Roskilde Universitetscenter (RUC) uden at blive undervist i dansk, ligesom Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har en målsætning om, at der kun bliver undervist på engelsk på de fleste kandidatuddannelser i løbet af næste år.

Men universiteterne ønsker hverken ændringer i universitetsloven eller nye regler og retningslinjer. Ifølge universiteterne kommer det til at gå ud over forskningen, undervisningen og formidlingen og dermed også Danmarks chancer for at klare sig i globaliseringen, hvis politikerne tvinger dem til at indføre sprogregler.

Formanden for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet (SDU), kalder det »ret alvorligt«, at mange af politikerne vil blande sig i, om universiteterne vil undervise på engelsk, på dansk eller på begge sprog.

Derfor har universiteterne netop henvendt sig til medlemmerne af udvalgene for kultur, forskning og uddannelse i Folketinget for at advare dem imod at ændre lovgivningen.

Kulturudvalget begyndte før jul at skrive et udkast til en såkaldt beretning, der skal »pålægge regeringen at forberede et lovforslag, der forpligter universiteterne i Danmark til at drage omsorg for, at dansk fastholdes som videnskabs- og undervisningssprog både på bachelor- og kandidatuddannelserne«.

Lukket land
Jens Oddershede advarer også imod et flertal i regeringens sprogudvalg, der i en skrivelse til politikerne i slutningen af december »på det kraftigste« anbefaler, at »der foretages en ændring af universitetsloven«, så den sikrer det danske sprog på universiteterne. Udvalget offentliggjordte sidste år rapporten »Sprog til tiden«.

»Det kommer til at gå ud over internationaliseringen af universiteteterne, hvis reglerne bliver for restriktive. Der er stort behov for, at vi kan tiltrække dygtige undervisere og forskere til Danmark, og det kan vi ikke, hvis reglerne bliver for stramme,« mener Jens Oddershede:

»Det her handler også om, hvilken besked vi sender til udlandet. Vi lukker os om os selv, hvis vi siger til dygtige udlændinge, at de skal kunne arbejde eller studere på dansk. Så kommer de ikke hertil.«

Rektorformanden kalder det »en misforstået opfattelse«, at dansk bliver truet af engelsk som videnskabssprog.

»Det er altså ikke tilfældet. Vi er udmærket i stand til at beskytte det danske sprog,« siger Jens Oddershede.

Dyrlæger skal tale dansk
Umiddelbart er et flertal af Kulturudvalgets medlemmer klar til at pålægge universiteterne at sikre det danske sprog. En af dem er Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

»Vi vil have indskrevet i formålet med universitetsloven, at universiteterne er forpligtede til at tage hensyn til det danske sprog. Men hvordan de vil gøre det, skal de selv afgøre. Det er ikke noget, vi politikere skal blande os i,« siger han.

Mogens Jensen ønsker med egne ord »en fleksibel parallelsproglighed tilpasset virkeligheden på universiteterne«. Altså vil han ikke insistere på, at alle studier og kurser bliver udbudt på både dansk og engelsk, eller at alle undervisere skal kunne formidle på dansk.

»Det handler ikke om at forbyde engelsk. Det handler om, at der bliver brugt dansk, dér hvor det er relevant. De steder, hvor 95 procent af kandidaterne skal virke på det danske arbejdsmarked, skal de have mulighed for at uddanne sig på dansk,« mener Mogens Jensen:

»Dyrlæger skal virke med landmænd og på klinikker rundt omkring i landet. Det vil da være underligt at undervise dem på engelsk, når de kommer ud i en virkelighed, hvor de skal kommunikere på dansk og arbejde med danskere.«

Mogens Jensen vil med beretningen sikre »Danmark mod en fremtid, hvor universiteterne lader hele uddannelser overgå til engelsk, og engelsk fuldstændig overtager magten og bliver til det foretrukne universitetssprog«.

»Vi skal ikke have skabt sproglige a- og b-hold, hvor mange danskere bliver udelukket fra at få adgang til ny forskning, fordi de ikke er tilstrækkelig dygtige til engelsk,« siger han.

Ifølge SFs kulturordfører, Pernille Frahm, er politikerne »nødt til at gøre noget, ellers kan dansk være væk som universitets- og forskningssprog om ti år«.

Omvendt er Venstres medlem af Kulturudvalget og forskningsordfører, Malou Aamund, modstander af at regulere universiteternes sprogbrug.

»Universiteterne kan selvfølgelig selv finde ud af at værne om det danske sprog. Jeg vil ikke blande mig i, hvordan de gør. Jeg kan til nød gå med til, at de skal have målsætninger om, at de vil bruge dansk,« siger hun.

»Der, hvor jeg virkelig bliver bekymret, er, når der bliver sagt, at studende skal undervises i dansk, hvis de bliver uddannet til danske sammenhænge. Det er da virkelig politisk detailstyring. På DTU er to ud af fem undervisere måske udlændinge. Hvad skal de gøre sådan et sted?«

Venstres forskningsordfører, Malou Aamund.

  • Dokumentation: Læs rapport