Skattechef sender ansvaret nedad

Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen får tilført flere ressourcer og medarbejdere, og ansvaret for skandalesagerne ser ud til at lande på de fem hjemsendte chefer.

Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen skal klokken 14 fortælle om ændringer i Skat som følge af skattesagerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kl. 14 holder Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen pressemøde. Men allerede inden mødet står det nu klart, at Skat-chefen, der har siddet i chef-stolen siden 1. januar 2013, beholder sit job.

»Jeg mener fortsat, at Jesper Rønnow er den rette mand til opgaven,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen på pressemødet kl. 11.30.

Det skal der ske på mødet

På baggrund af sagerne i Skat er fire chefer og en personaleleder blevet hjemsendt, men sagen ser ikke ud til at få nogen betydning for Skats øverste chef, Jesper Rønnow Simonsen.

Med skatteministerens udtalelse er der lagt midlertidig ro om Jesper Rønnow Simonsens stilling som chef for Skat, og han vil på et pressemøde kl. 14 »gennemgå de organisatoriske forandringer og de personalemæssige konsekvenser,« som sagerne nu kommer til at få.

Det ser allerede ud til, at det ligger fast, hvad der kommer til at ske i Skat. Ifølge den nye handlingsplan får Skat tilført 350 medarbejdere på inddrivelsesområdet og 50 til at styrke udbytteområdet. Det betyder altså, at Jesper Rønnow har hjemsendt fem medarbejdere, men nu får ressourcer til at ansætte 400 nye, der skal være med til at afhjælpe problemerne forbundet med skandalerne i Skat og skabt styr på sagerne fremadrettet.

Det er blandt andre IT-direktør Jan Topp Rasmussen og inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, der er blevet hjemsendt.

Indtil videre bliver der ikke placeret noget politisk ansvar. Og på grund af den brede aftale, de fleste partier indgik her til morgen, vil Socialdemokraterne også afvente yderligere undersøgelser, før de vil tage stilling til, om nogle af de skatteministre, der i den pågældende periode har haft ansvaret, skal drages til ansvar.

»Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for, at nogle ministre på nuværende tidspunkt skal stilles til ansvar,« siger Thomas Jensen, skatteordfører i Socialdemokraterne til TV2 efter pressemødet i Skatteministeriet

Thomas Jensen afviser til TV2 at forholde sig yderligere til personalesager i Skat og dermed, om Jesper Rønnow Simonsen bør fortsætte i sit job eller ej.