Sædens tilstand

Danskerne får ikke børn nok til at opretholde befolkningstallet. Og en stigende del af de børn, som kommer til verden, er undfanget i laboratoriets petriskåle. Nogle forskere siger at forringet sæd kan være en del af forklaringen. Andre tvivler på, at manden generelt har fået for løst krudt i pungen

Livet starter med et knald. Hvert nyt men- neskeliv har sit eget big bang. En eksplosion sender mange hundrede millioner celler ud på en rejse mod skabelsen. Naturen er ødsel i sit reproduktionsforsøg. I hver milliliter væske svømmer mange millioner sædceller rundt med både hoved og hale. Så mange bejlere kan ikke ramme forkert – og dog. Forskning tyder på, at chancerne for hurtig bingo falder allerede, når sædtallet er nede på 40 millioner celler pr. milliliter.

Rigshospitalets eksperter vurderer, at sæden hos mange mænd nu er blevet så dårlig, at de slet ikke kan gøre deres koner og kærester gravide.

»Vi må se den mulighed i øjnene, at nedsat sædkvalitet kan føre til, at vi får flere ufrugtbare par og lavere fødselsrater i fremtiden,« konkluderer en gruppe forskere fra Rigshospitalet sammen med finske forskere i en artikel, der er antaget af tidsskriftet International Journal of Andrology.

Forudsigelsen støttes af en undersøgelse, professor Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet har stået i spidsen for. Tina Kold Jensen har arbejdet med registeroplysninger om 700.000 kvinder og fundet et sammenfald mellem dårlig sædkvalitet og et faldende antal naturlige graviditeter. Og i sidste ende kan den dårligere sædkvalitet ifølge Tina Kold Jensen bidrage til, at danskerne føder endnu færre børn end i dag, hvor hver dansk familie i gennemsnit kun får 1,8 børn.

»Vi er nødt til at vide mere om årsagerne til, at det bliver sværere at få børn naturligt. Vi kan ikke bare behandle os ud af det med kunstig befrugtning,« siger Tina Kold Jensen.

Hun understreger, at der kan være mange årsager til, at færre får børn efter naturmetoden. Fedme, kønssygdomme, og kvinders udsættelse af graviditet til en sen og mindre frugtbar alder nævnes som nogle af årsagerne til flere kunstige befrugtninger og i et videre perspektiv en fødselsrate, der måske vil falde yderligere. Men Tina Kold Jensen mener altså, at dårlig sædkvalitet ser ud til at høre hjemme blandt de forklaringer.

Grundlaget for den vurdering er sædens historiske tilstand. Vurderingen bygger på en antagelse om, at sædens forfald er en realitet hos efterkrigstidens mænd. Omdrejningspunktet er en opsigtsvækkende analyse, et dansk forskerhold offentliggjorde i 1992. De samlede historiske data for sædtal fra en lang række lande og antydede, at sædkoncentrationen i runde tal var halveret fra 100 millioner sædceller pr. milliliter i 40erne til 50 millioner i 80erne.

Forskerne gjorde dog selv opmærksom på usikkerheden ved sædtallene, der var indsamlet af mange forskellige årsager. Udvælgelsen af sædprøver og forskellen i metode var svagheder ved dokumentationen. Af samme grund blev det i 1996 besluttet at få mere fast grund under fødderne med en systematisk og fremadrettet indsamling af sædprøver fra unge mænd, der møder frem til session. Den undersøgelse med de mere sikre data har så ikke vist noget fald i sædtallene, siden den startede i 1996.

Dårlige gener videreføres
Det får arbejdsmedicineren, professor Jens Peter Bonde til at pege på den mulighed, at sædkoncentrationen i virkeligheden slet ikke er faldet siden krigen, og at de tal, som sessionsunderøgelsen kaster af sig, måske tegner billedet af en sædkvalitet, som den har været så længe, den er blevet målt og registreret.

Bonde har selv i en undersøgelse blandt 430 par vist, at ventetiden på graviditet blev længere, når mandens sædtal kom under 40 millioner celler pr. milliliter. Og undersøgelsen af de unge mænd på session viser, at sæden fra cirka 40 procent af mændene ligger under den grænse. Jens Peter Bonde mener bare ikke, at det nødvendigvis er værre, end det altid har været.

Professor i reproduktionstoksikologi ved Aarhus Universitet Erik Ernst mener heller ikke, at sædkvaliteten generelt er blevet så dårlig, at det betyder noget nævneværdigt for den lave danske fødselsrate.

»Over en lang årrække kan sædkvaliteten godt være faldet lidt. Det kan skyldes, at den gode sæd ikke i samme grad som tidligere går i arv. For 100 år siden fik mænd med god sæd typisk også mange børn, mens dem med dårlig sæd ikke fik nogen. Det betød, at den gode sæd i kraft af evolutionens udvælgelse blev givet videre og den dårlige sorteret fra. Det er der vendt op og ned på i dag. Nu får mænd med god sæd ikke længere flere børn end alle andre. Samtidig ser vi, at mænd med dårlig sæd i kraft af kunstig befrugtning er med til at nedarve en dårlig sæd, som tidligere ville være sorteret fra. Det kan forklare, at vi ser relativt flere mænd med nedsat sædkvalitet end tidligere. Men den er stadig ikke så lav, at den truer vores reproduktion,« siger Erik Ernst, der også er overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus.

Han peger på fedme og især kvindens udsættelse af familieforøgelsen som de store trusler mod fødselsraten.

Han deler ikke andre forskeres bekymring for en miljøtrussel mod sædkvaliteten.

»Sæden er meget robust over for miljøpåvirkninger. Så det vi står overfor er en ren oplysningsopgave. Kvinderne skal i gang med at føde noget før, « siger Erik Ernst.

Men forskere på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion mener, at alt tyder på at sædtallet er faldet markant, og at det nu er blevet så lavt, at det truer samfundets reproduktion.

Professor Niels Erik Skakkebæk fra afdelingen medgiver, at de historiske data ikke er så sikre, som de nye, der er indsamlet systematisk siden 1996.

»Men når de sammenfattes, tyder de dog på et fald over de seneste cirka 60 år. Dertil kommer, at vi har sikre data for, at hyppigheden af testikelkræft er steget stærkt i samme periode. Og meget tyder på, at stigningen i testikelkræft er en solid indikator for, at også sædkvaliteten er forværret. Der er god dokumentation for, at dårlig sædkvalitet, testikelkræft og misdannelser af kønsdele er skader, der kan have en fælles årsag. Vores bud er, at hormonforstyrrende kemiske stoffer kan forårsage skaderne, mens fostret er under udvikling i livmoderen,« siger Niels Erik Skakkebæk.

Hans kollega, overlæge Niels Jørgensen står i spidsen for en overvågning af mænds sædkvalitet, der bygger på årlige undersøgelser af sæd fra unge mænd, der kommer på session.

Han mener, at sæden fra mere end hver femte mand er så dårlig, at de enten får svært ved at få børn eller slet ikke kan få dem uden fertilitetsbehandling. Og han vurderer, at kemiske stoffer i miljøet, der forstyrrer kønshormoner, spiller en rolle for den nedsatte sædkvalitet.

»Vi er nødt til at se på, hvad det er vi omgiver os med i samfundet, og hvad der er sket i forhold til for 100 år siden. Det er jo de industrielt fremstillede kemikalier, der er kommet flere af. Og det er i virkeligheden meget få af dem, der er testet for påvirkning af testiklers funktion og dermed sædproduktionen«.