Dårlig sæd kan betyde flere reagensglasbørn

En stor andel af landets mænd har så lav sædkvalitet, at det kan bidrage til at forklare den rekordhøje andel af kunstige befrugtninger, vurderer danske forskere på baggrund af registeroplysninger om 700.000 kvinder.

Sæden i pungene på en betydelig del af de danske mænd er nu så ringe, at tilbagegangen kan aflæses direkte i den rekordhøje andel af kunstige befrugtninger i Danmark.

Det vurderer et dansk forskerhold på baggrund af registeroplysninger om 700.000 kvinder. I en ny videnskabelig artikel argumenterer de danske forskere for en sammenhæng mellem dårlig sædkvalitet og et faldende antal naturlige graviditeter hos kvinderne.

»Vi mener, at vi nu har nået et niveau, hvor sædkvaliteten hos en betydelig del af mændene er så ringe, at den bidrager til den aktuelle, omfattende brug af kunstig befrugtning,« skriver forfatterne til artiklen, der er publiceret i tidsskriftet International Journal of Andrology.

Professor Tina Kold Jensen, Afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet, siger, at sammenfaldet mellem ringe sæd, flere kunstige befrugtninger og færre naturlige er meget slående.

De registrerede kvinder er mellem 27 og 47 år, og problemerne med at opnå naturlige graviditeter viser sig at være stigende jo yngre kvinderne er. Og tallene tyder på, at kvinderne og deres mænd i stedet for de forgæves forsøg efter naturmetoden er gået den tunge gang til fertilitetsklinikkerne for at få kunstig hjælp.

Det frygtindgydende perspektiv er, at dårlig sæd kan bidrage til at sætte fart i en ond cirkel af ufrugtbare mennesker.

Andre undersøgelser tyder nemlig på, at børn af kunstig befrugtning selv får vanskeligt ved at få børn, hvilket yderligere øger presset for graviditeter skabt i reagensglas.

»Antallet er kunstige befrugtninger er steget fra 2,5 procent i 1997 til syv procent i dag. Samtidig er dokumentationen for en nedsat sædkvalitet så stærk, at Verdenssundhedsorganisationen har nedjusteret normalværdien for sædkvaliteten. Vi siger ikke, at dårlig sæd er hele forklaringen på stigningen i kunstige befrugtninger, men vi tror, at den bidrager sammen med en række andre årsager,« siger Tina Kold Jensen.

Svingende kvalitet
Dokumentationen for, at sædkvaliteten er faldende, kommer fra en lang række spredte historiske danske og internationale undersøgelser, der dog er begrænsede ved at være sat i gang af andre årsager end at undersøge tendenser over tid.

Dertil kommer mere solid dokumentation fra et dansk, fremadrettet overvågningsprogram, der har fulgt sædkvaliteten hos rekrutter hvert år siden 1996.

Det program viser, at en femtedel af de unge mænd har det, forskerne anser for at være så dårlig en sædkvalitet, at de vil få svært ved at få børn efter naturmetoden. Til gengæld har forskerne ikke set nogen forringelse af sædkvaliteten i løbet af de 11 år, programmet har kørt.

Arbejdsmedicineren, professor Jens Peter Bonde, Aarhus Universitet, mener ligefrem, at den eksisterende dokumentation for en faldende sædkvalitet er for svag.

»De historiske data er af svingende kvalitet, derfor fik vi et fremadrettet program, der så ikke viser noget fald. Det er absolut en mulighed, at sædkvaliteten slet ikke er faldet. Og vi kan ikke udelukke, at stigningen i antallet af kunstige befrugtninger skyldes, at flere end tidligere benytter sig af tilbuddet,« siger Jens Peter Bonde.

Det sidste er Tina Kold Jensen enig med Jens Peter Bonde i.

»Vores undersøgelse fastslår ikke en årsag til, at flere søger kunstig hjælp. Men vi vurderer, at dokumentationen for en faldende sædkvaliet, trods svagheder, er solid nok. Og vi finder det også sandsynligt, at den ringere sæd øger efterspørgslen efter kunstig befrugtning,« siger Tina Kold Jensen.