Rektorer efterlyser mere frihed og mindre kontrol

Flere rektorer mener, at den politiske kontrol med universiteterne er blevet så stor, at den er udtryk for mistillid. Men universiteterne må finde sig i interessen, mener uddannelsesministeren.

Jens Oddershede mener, at universiteterne er ved at nå en grænse for politikernes kontrol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikerne går for langt i deres ønske om at kontrollere universiteterne, og de viser direkte mistillid til uddannelsesinstitutionerne.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Danske Universiteters rektorkollegium og rektor for Syddansk Universitet, SDU, Jens Oddershede.

Meldingen kommer efter et 2013, hvor universiteternes uddannelser er blevet grundigt undersøgt af regeringens produktivitetskommission, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har barslet med en gennemgående kvalitetsreform af uddannelserne, og hvor politikerne med den såkaldte studiefremdriftspakke ifølge rektorformanden vil detailregulere universiteterne.

Dertil kommer, ifølge Jens Oddershede, at institutionerne i år skal bruge »meget tid på ti tværgående evalueringer af universitetssektoren«.»Vi er ved at nå en grænse for reguleringer, analyser og afrapporteringer,« siger Jens Oddershede, der i slutningen af måneden stopper efter otte år som rektorformand og samtidig fratræder som rektor for SDU.

Ifølge Jens Oddershede har den samfundsmæssige og politiske interesse for universiteterne aldrig været større.

»Men måske var det bedre at give os mere frihed til at gøre det, vi er sat i verden til, i stedet for at vi skal bruge masser af ressourcer på at dokumentere, hvad vi gør,« mener han.

Rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, bekræfter besværet »med detailregulering, bureaukrati og mistillid«.

»Vi bruger flere og flere ressourcer på noget, der på ingen måde bidrager til det, vi producerer. Tværtimod kommer vi til at fjerne fokus fra undervisning og forskning og til en vis grad også samarbejdet med erhvervslivet,« siger han.

Ifølge Finn Kjærsdam er det udtryk for new public management, hvor »man går ud fra, at folk ikke laver noget, hvis de ikke bliver kontrolleret«.

»Før var censoren så at sige den kvalitetskontrol, der sikrede at vores produkter fungerede, og så var der yderligere den kontrol, at der kunne blive klaget over kvaliteten af vores kandidater,« siger han:

»Jeg har i mine 25 år med ledelse på Aalborg Universitet ikke hørt virksomheder klage over, at vores revisorer ikke kan revision, eller at vores læger og ingeniører ikke kan det, de skal.«

For rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er det »naturligt«, at politikerne interesser sig for universiteterne, fordi »de investerer historisk meget i dem«. Han mener dog også, at bureaukratiet er vokset, og at det er vigtigt, at »man holder fokus på universiteternes kerneaktiviteter, uddannelse og forskning«.

Han anerkender politikernes ønske om, at de studerende skal være hurtigere. Men, fremhæver han, politikerne stiller i dag meget detaljerede krav til uddannelserne.

»Universiteterne skal i dialog med politikerne finde den rette balance mellem kontrol og frihed. Frihed er godt, og kontrol er dyrt,« konstaterer han.

Morten Østergaard understreger, at universiteterne må finde sig i stor opmærksom fra ikke bare politikere, men også fra erhvervslivet og resten af samfundet.

»Vi er det land i den vestlige verden, der investerer mest i uddannelse, så selvfølgelig er vi interesseret i, hvad vi får ud af det,« siger ministeren:

»Jeg tillægger forskning og uddannelse endog meget stor betydning for de udfordringer, det danske samfund står overfor. Universiteterne bør glæde sig over, at vi forventer, at en stor del af det, vi skal leve af i fremtiden, skal leveres af dem.«

Han henviser til, at regeringen allerede har afskaffet forbuddet mod gruppeeksamener og »sat kvote to fri«. For ham er det udtryk for, at regeringen giver universiteterne »maksimal frihed«.

På samme måde er Morten Østergaard »stærkt forundret over« universiteternes kritik af fremdriftspakken.

»Op til SU-reformen fik jeg ellers tudet ørerne fulde af, at det var vigtigt, at også kravet til de studerende blev skærpet,« siger han.