R-bagland: Regeringsindgreb må ikke tromle lærerne

Et regeringsindgreb i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening bør ikke ophøje KLs krav til lov, men udgøre et reelt kompromis, mener flere radikale hovedbestyrelsesmedlemmer og byrådsmedlemmer.

Kommunernes Landsforening indledte torsdag formiddag deres 2-dages Politisk Topmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ankommer finansminister Bjarne Corydon til hallen, hvor demonstrerende lærere var mødt frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Flere radikale byråds- og hovedbestyrelsesmedlemmer advarer nu sin partiledelse med formand Margrethe Vestager i spidsen mod at køre lærerne over, hvis forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening (DLF) i morgen ender udbytteløst, og KLs lockout af lærerne dermed træder i kraft 1. april med lukkede skoler fra tirsdag efter påske.

Flere radikale byrødder forudser, at regeringen vil gribe ind i konflikten, og at indgrebet primært vil tilgodese kommunernes interesser og dermed regeringens folkeskolereform, der netop baserer sig på en ændring af lærernes overenskomstbestemte arbejdstidsregler. Men et regeringsindgreb bør være et kompromis, påpeger flere af dem.

Tage Nielsen, radikalt byrådsmedlem og 1. viceborgmester i Skanderborg, kræver et »balanceret indgreb«.

»Men det ser vanskeligt ud. Det er gift for alt fremtidigt samarbejde omkring vores folkeskole, hvis ejerne af vores folkeskoler, altså kommunerne, er de eneste, der skal bestemme, hvordan den ser ud. Det går bare ikke,« siger Tage Nielsen, der ikke mener, at kommunerne på noget tidspunkt er gået ind i reelle forhandlinger og har forsøgt at finde det kompromis.

Henning Jørgensen, radikalt byrådsmedlem i Næstved, kalder forløbet »et angreb på den danske model«.

»Det vil være meget trist, hvis KLs oplæg ophøjes til lov. Dels er det skidt, at det er lærernes overenskomst, der skal betale. Men det er især principielt forkert, at man gør den ene parts oplæg til lov. Det bør være et kompromis,« siger han og fortsætter:

»Men som hele det her har været kørt, vil jeg ikke blive overrasket over noget.«

De radikale byrødders krav kommer netop som flere hundrede af deres S- og SF-kolleger i byrådene i Dagbladet Politiken erklærer sig uenige i KLs lockout af lærerne – alt imens opbakningen til regeringens udspil til en folkeskolereform er ved at forvitre.

Da regeringen spillede ud med folkeskolereformen, gik alt ellers op i en højere enhed med ros fra forældre, fagfolk og opposition. Men langsomt er det lykkedes lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at vende stemningen. I en gallup i Berlingske tirsdag kunne man således læse, at hvor ca. tre ud af fire danskere i december så positivt på udspillet, er det i dag kun under halvdelen.

Lærerpartiet

Det Radikale Venstre er historisk et folkeskolelærerparti. I Nyrup-tiden sad først Ole Vig Jensen og dernæst Margrethe Vestager for enden af bordet i Undervisningsministeriet. Derfor sætter både regeringens udspil til en folkeskolereform, men også KLs stejle forhandlingsposition og tætte samarbejde med Finansministeriet, sindene i kog. Det kom også til udtryk i weekenden, da partiet holdt hovedbestyrelsesmøde.

Hovedbestyrelsesmedlem Jeppe Trolle var nogle uger tilbage medunderskriver på et brev til de Radikales formand Margrethe Vestager, efter hun på forsiden af Berlingske havde anklaget lærerne for at skabe »myter« om regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Han er lodret imod et regeringsindgreb, der ophøjer KLs oplæg til lov, og sagde det højt på hovedbestyrelsesmødet.

»Det er katastrofalt, hvis det ender i et regeringsindgreb. Hvis man kigger på undersøgelser om heldagsskoler, så er et afgørende parameter for, at det lykkes, lærernes opbakning. Det får man ikke, hvis man starter det hele med at lave et indgreb. Det vil være helt ufatteligt dumt at ophæve KLs oplæg til lov,« siger han og fortsætter:

»Regeringen har ikke håndteret den her reform særligt klogt. Regeringen har selv koblet reformen med skolelærernes arbejdstid. Det gør, at det hele eksploderer nu. Jeg oplever, at Socialdemokraternes top går ud med fejlagtig information igen og igen, for eksempel hvad angår, hvor mange timer lærerne underviser hver uge. Det er simpelthen ikke værdigt, at de Radikale går med på den,« siger han.

Tradition for indgreb

Hvis Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) ikke når til enighed, når de i morgen mødes i Forligsinstitutionen, rykker en konflikt faretruende tæt på. KLs lockout træder i kraft allerede 1. april og udelukker ca. 52.000 lærere fra landets folkeskoler. Forligskvinden Mette Christensen kan dog udsætte en varslet konflikt i to gange 14 dage, men flere iagttagere i fagbevægelsen og på Christiansborg vurderer over for Berlingske, at det langt fra er sikkert, at hun vil gøre det. Dels peger meget på, at parterne er for langt fra hinanden til, at en udsættelse af konflikten vil bære frugt i form af et kompromis. Dels kan hun udskyde den med henvisning til samfundets ve og vel.

Men samfundets ve og vel kan meget vel være at få skudt konflikten i gang, så den kan være overstået tids nok til, at 9. og 10. klasserne kan gå til Folkeskolens mundtlige afgangsprøver, der begynder 3. juni.

Samtidig er et regeringsindgreb ikke odiøst. Der er i Danmark nærmest tradition for, at regeringen griber ind i overenskomstforhandlingerne, når de ender i konflikt. Og her er ingen garanti for, at indgrebet tager sig ud som et kompromis mellem den gældende overenskomst og arbejdsgivernes krav.

Da danskerne hamstrede gær i 1998, greb regeringen ind 11 dage inde i konflikten og ophøjede stort set det mæglingsforslag, som lå fra Forligsinstitutionen, men som var blevet stemt ned på LO-området, til lov. I 1985 så det imidlertid anderledes ud.

Den 24. marts 1985 bryder en storkonflikt ud, da det ikke er muligt at finde et kompromis om et mæglingsforslag. Men blot seks dage senere griber Schlüter-regeringen ind og standser konflikten. Frem for at tage det udkast til en skitse til et mæglingsforslag, der lå fra forligsinstitutionen, formulerede regeringen sin egen løsning, der stillede lønmodtagerne dårligere end skitsen.

Planlagt fra begyndelsen

Hovedbestyrelsesmedlem Åge Dahl, der er tidligere skoleleder, er tilhænger af reformen, men finder forløbet uskønt.

»Jeg har været glad for den danske model, hvor man hele tiden prøver på at opnå en aftale igennem forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Men jeg synes ikke, at det ser så kønt ud, det der sker nu. Man skulle have adskilt overenskomstforhandlingerne fra folkeskoleloven. Man skulle have ventet med at spille ud med folkeskolereformen til efter overenskomstforhandlingerne.

Jeg tror, at man har handlet ret bevidst. Det ser ud til, at man er ude på at tryne en fagforening. Nu lægger vi simpelthen pres på. Som jeg oplever regeringen nu, tager den slagsmålet og kører det igennem. Jeg tror, at man er tvunget til at køre det igennem.«

Hanne Roed, medlem af de Radikales hovedbestyrelse, går ind for et styrket lederskab på skolerne. Men hun mener, at et eventuelt regeringsindgreb bør tage højde for begge parters krav.

»Hvis der kommer et regeringsindgreb, har man så faktisk forsøgt at finde noget, der bøjer sig mod begge parter, eller et det KLs ønsker, der bliver mast igennem? Det kunne jeg godt være nervøs for,« siger hun.