Skal skolen følge med skal reformtempoet ned

Skolelederne og Skolerådet opfordrer politikerne til at indføre de nye tiltag i den udskældte skolereform i etaper. Reformen er svær at indføre med vrede lærere efter en arbejdskonflikt.

Folkeskolelærerne, der står til at blive efter påske, hvis ikke man når til enighed om en ny overenskomst, er voldsomme modstandere af de reformer, regeringen ønsker at indføre, og eksperter taler nu for, at man sætter tempoet ned på reformområdet for at få lærerene til at medvirke positivt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen

Giv skolerne lov til at trække vejret oven på lærerkonflikten og indfas skolereformen i etaper. Modstanden mod centrale elementer i reformen er simpelthen blevet for stor til, at reformen i sin helhed kan indføres i 2014. I stedet bør man starte stille op og indføre ændringerne i to-tre etaper.

Sådan lyder rådet til politikerne fra formanden for Skolerådet, der rådgiver regeringen. Skolelederne bakker op.

»Skolelederne vil stå med en meget stor udfordring, når røgen har lagt sig. Udfordringen kan blive meget svær at løfte. Jeg synes, politikerne bør overveje at sætte reformen i værk i et lidt langsommere tempo. Der skal være den nødvendige kapacitet til forandringer ude på skolerne. Det er svært at se, hvordan der kan være det lige efter en arbejdskonflikt, hvor lærerne vil være vrede og i opposition til reformens nye tiltag,« siger Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådet.

Modstanden mod reformen har nu bredt sig fra lærerværelserne til befolkningen. En Gallup-undersøgelse i Berlingske i går viste således, at andelen af reformpositive danskere er faldet fra 72 procent til 40 procent på bare tre måneder. Faldet i antallet af danskere, der er for reformen, hænger formentlig sammen med den skarpe kampagne mod reformens flere skoletimer og »discountskole«, som Danmarks Lærerforening har ført.

Reformen kræver medvind

Skolelederforeningen efterlyser ligeledes god tid til at integrere reformen på skolerne.

»Regeringen har fremlagt en yderst ambitiøs plan, som skolerne selv under normale omstændigheder ville få rigtig travlt med at få til at virke. Hvis det skal ske efter en arbejdskonflikt, vil det blive endnu sværere. Reformen kræver medvind fra alle parter. Vi er nødt til at tage det i etaper,« siger skoleledernes næstformand, Claus Hjortdal.

Jørgen Søndergaard kalder det »ulykkeligt«, at debatten om reformen er blevet sammenkoblet med overenskomstforhandlingerne, fordi den kampagne, lærerforeningen kører mod reformen, vil give stor modstand mod de nye tiltag blandt lærerne, der skal føre dem ud i livet.

»Det samme så vi med elevplanerne og de nationale test, der fik en meget vanskelig start, fordi Danmarks Lærerforening var voldsomt negative over for de nye tiltag. Politikerne skal selvfølgelig ikke ligge under for sådanne kampagner, men de må på den anden side tænke på, hvordan de bedst kan nå deres mål om et løft af folkeskolen,« siger Jørgen Søndergaard.

Aktivitetstimer skal have navne

Et centralt element i reformen er de nye aktivitetstimer, der skal udgøre 80 procent af de ekstra timer, som reformen tilfører til en længere skoledag. En engelsk undersøgelse har vist, at de skoler, der bedst formår at løfte udfordrede elever, netop er gode til at integrere praktiske og håndværksmæssige dimensioner i fagene. Evalueringen af heldagsskolerne viste ligeledes, at der på de skoler, der lykkedes med at skabe bedre faglige resultater, var et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om netop den form for undervisning.

»Hvis timerne skal have værdi, skal de kobles sammen med det, der foregår i skoletimerne. Hvis det bare handler om at flytte SFO-tid frem midt på dagen, så kan vi lige så godt lade være. Så har det ingen værdi,« siger Claus Hjortdal.

Jørgen Søndergaard er også optaget af timernes indhold.

»Jeg vil opfordre til, at man giver aktivitetstimerne navne efter deres indhold som f.eks. lektiehjælp eller matematik/sløjd og ikke bare skriver aktivitetstimer på skemaet. Dette for at sikre, at de kommer til at fungere som en integreret del af skolens læringsforløb. Det er vigtigt, at det ikke bare bliver et langt frikvarter, for så kommer det ikke til at betyde noget,« siger Jørgen Søndergaard.

Professor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet forventer, at vi vil opleve en reform i beskåret udgave, når politikerne tager over efter arbejdskonflikten.

»På baggrund af de politiske udmeldinger og den modstand, der har været mod heldagsskole, ender vi næppe med den model, som regeringen fremlagde. Det er sandsynligt, at vi får en light-udgave af reformen med færre aktivitetstimer, end der på forhånd var lagt op til,« siger han.