Lockout vil lægge privatskoler øde

Klasseværelserne på landets privat- og friskoler kommer til at ligge øde hen, hvis lærerlockouten træder i kraft. Skolerne har ingen tjenestemandsansatte og meget få uorganiserede lærere.

Lyngby Privatskole, hvor en 9.klasse har tyskundervisning. Efter påske kan lokalerne stå mennesketomme hen på grund af lockout. Foto: Katrine Emilie Andersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Selv om det er folkeskolelærerne, der går på barrikaderne og råber om »discountundervisning«, og selv om det er lærerformand Anders Bondo Christensens ansigt, der toner frem, hver gang vi hører ordet »lærerkonflikt« eller »lockout«, så er cirka en femtedel af de lærere, der står til at blive låst ude, ansat på private skoler, friskoler eller efterskoler. Skolernes spinkle stemme synes druknet. Men på trods af at stemmen er lille, er skaden stor.

Privat- fri- og efterskoler kan se frem til øde klasseværelser, da der kun er godt 600 lærerer, foruden ledere og souschefer, tilbage til cirka 800 skoler, hvis lockouten træder i kraft om to uger. Det er væsentlig færre end de 25 procent eller 8.241 tjenestemandsansatte lærere, landets folkeskoler vil stå tilbage med under en eventuel lockout. Fri- og privatskoler har nemlig ikke samme tjenestemandsordning som de kommunalt ansatte, og ud af de godt 10.000 statsligt ansatte står 9.400 til at blive låst ude af klasseværelserne:

»Vi er færre, og en eventuel konflikt kan derfor ramme os hårdere,« siger Uffe Rostrup, der er formand for Frie Skolers Lærerforening. Han pointerer dog, at mange af de private skoler er små, så selv om der er få lærerer, vil det være nemmere for dem at opretholde en eventuel pasningsordning, hvis lærerne skulle blive lockoutet.

Identiske krav

På trods af at privat- og friskolelærerene er ansat på en anden arbejdstidsaftale end de kommunalt ansatte kolleger, ønsker Moderniseringstyrelsen, der er arbejdsgiver for lærere ansat på privat-og efterskoler, den samme model, som KL har fremlagt for folkeskolens lærere. Finansminister Bjarne Corydon (S), der er øverste chef for Moderniseringsstyrelsen, udtalte i en pressemeddelse på Finansministeriets hjemmeside i slutningen af 2012:

 »Den enkelte skoleleder skal selv kunne prioritere arbejdstiden efter behov. Fuldstændigt som det sker på resten af arbejdsmarkedet.«

 Uffe Rostrup mener ikke, at privat- og friskolerne kan skæres over en kam:

»For mig ser det ikke som ud som om, styrelsen ønsker, at lave gode aftaler og skoler. De vil bare have gennemført en folkeskolereform. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig gode privat- og friskoler uden en arbejdstidsaftale. Det siger jeg blandt andet, fordi det ikke er noget, vores ledere ønsker.«

Fri- og privatskolerne har af hensyn til eleverne valgt at holde 67 fri- og efterskoler åbne og fuldt bemandet under en eventuel lockout. Der er hovedsagelig tale om skoler med kostelever.

Forhandlingerne om de små skolers skæbne foregår  - ligesom forhandlingerne om folkeskolens - i disse timer i Forligsinstitutionen. I morgen kl. 10 mødtes Moderniseringsstyrelsen med blandt andet Frie Skolers Lærerforening. Et møde der meget vel kan blive det sidste for parterne inden påske, og inden lockouten træder i kraft.

Da parterne har tavshedspligt, er det ikke muligt at få en kommentar til, om man er nået nærmere et resultat.

Forhandlingerne for lærer ved friskoler, efterskoler og sosu-skoler genoptages mandag 25. marts.