Ombudsmanden ser på Eritrea-sag

Danskerne får måske svar på, om udlændingemyndighederne var for kreative over for asylansøgere og egne ansatte i Eritrea-sagen.

Med Eritrea-rapportens positive beskrivelse af forholdene i landet lagde Udlændingestyrelsen sidste efterår op til at sende flere hundrede eritreere hjem. Men efter Berlingskes afdækning af problemerne med rapporten  har myndighederne ændret holdning og i stedet valgt at give ophold til stort set alle asylansøgere fra Eritrea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Udlændingestyrelsen har forsøgt at lukke sagen. Justitsministeriet har forsøgt at lukke sagen. Og justitsminister Mette Frederiksen (S) har lovet, at der har været »armslængde« og ingen politisk indblanding.

Alligevel er Folketingets Ombudsmand i fuld gang med at rekvirere omfattende mængder materiale i den såkaldte Eritrea-sag, fremgår det af dokumenter, som Berlingske har læst.

Torsdag mødes repræsentanter fra Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Folketingets Ombudsmand netop for at diskutere Ombudsmandens muligheder for at gennemgå sagens akter.

Ombudsmanden har bl.a. bedt om samtlige akter i følgende temaer:

– Tilblivelsen af en meget omtalt fact finding-rapport om Eritrea.

– Ansættelsesretlige advarsler til to medarbejdere i Udlændingestyrelsen.

– Udlændingestyrelsens beslutning om at sætte sagsbehandling for asylansøgere fra Eritrea i bero i 2014.

Dokumenterne skal bruges til at vurdere, om Folketingets Ombudsmand skal foretage en egentlig undersøgelse af Eritrea-forløbet.

Eritrea-sagen handler om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder forløb sig i 2014 for at bremse tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea. Berlingske har siden efteråret 2014 gradvist afdækket en række problemer ved asylmyndigheden Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea ligesom eksperter har vurderet, at et såkaldt asylstop i 2014 muligvis var ulovligt.

Afsløring fik konsekvenser

De to embedsmænd, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen fra Udlændingestyrelsen, befinder sig i sagens epicenter. De indhentede oplysningerne til Eritrea-rapporten i oktober 2014, men lagde efterfølgende afstand til det færdige produkt. Embedsmændene henviste bl.a. til, at rapportens sammenfatning var misvisende, hvad Udlændingestyrelsens ledelse har afvist. Jens Weise Olesen og Jan Olsen fik skriftlige advarsler og er i dag sygemeldte. De to embedsmænd sendte i januar en klage og redegørelse over forløbet til Folketingets Ombudsmand.

Eritrea-sagen har allerede haft konsekvenser. Med afsæt i Eritrea-rapportens positive – og helt enestående – beskrivelse af forholdene i det nordøstafrikanske land lagde Udlændingestyrelsen op til at sende flere hundrede eritreere hjem. Men efter afdækningen af problemerne med Eritrea-rapporten har myndighederne ændret holdning og i stedet valgt at give ophold til stort set alle asylansøgere fra Eritrea. Desuden har Justitsministeriet besluttet, at de skriftlige advarsler til Jens Weise Olesen og Jan Olsen bør trækkes tilbage. For tiden bliver der forhandlet om de to embedsmænds fremtid.

Folketingets Ombudsmand er valgt af Folketinget til at varetage klager over offentlige myndigheder. Offentligt ansatte kan selv klage til Folketingets Ombudsmand, og Ombudsmanden kan tage sager op af egen drift. Ombudsmanden modtager ca. 5.000 klager om året. Ombudsinstitutionen ender med at undersøge ca. 800-900 sager om året, hvor ca. 100 sager indledes på Ombudsmandens eget initiativ.

LÆS MERE