Ny mirakelkur med mavefedt

Tusindvis af kvinder lider af opsvulmede arme og hænder som konsekvens af brystkræftoperationer. Det har plastikkirurger på Odense Universitetshospital fundet en ny behandling for: stamceller fra mavefedt.

Her ses Gitte Østerkjærhuus, der de seneste fem år dagligt har iført sig et kompressionsærme og indimellem også en handske for at holde væskeophobningerne nede på det, hun selv beskriver som »en tung gorilla-arm med en Michelin-hånd for enden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Forskere på Odense Universitets­hospital er som de første i verden lykkedes med at behandle ødelagte lymfekar hos brystkræftpatienter med stam­celler fra kvindernes eget mavefedt.

Det har nemlig vist sig, at fedtvæv indeholder den højeste koncentration af stamceller, og at stamcellerne kan anvendes til at reparere de ødelagte lymfekar og dermed mindske hævelser og irritation i arme og hænder.

»Stamceller er en slags grundbyggesten, der kan hjælpe kroppen med at gendanne alt fra muskelceller til nervevæv, og vores udgangspunkt var at bruge stamceller fra uønsket fedt til at gendanne beskadigede lymfekar,« siger overlæge og professor i plastikkirurgi ved Odense Universitetshospital Jens Ahm Sørensen, der har stået i spidsen for projektet.

Som plastikkirurg har han gennem mange år fjernet uønsket fedt fra sine patienter, men de seneste år har han skiftet fokus og er begyndt at bruge fedtvævet til behandling.

Kroppen klarer selv den sværeste del

Behandlingen består af en simpel fedtsugning. En lille del af det fjernede fedt transplanteres op i armhulen på patienten, mens resten centrifugeres med enzymer. Det opløser fedtet, så andelen af stamceller opkoncentreres.

Omkring fire milliliter stamceller sprøjtes ind i armhulen, hvor de hæfter sig fast på det transplanterede fedt. Herfra klarer kroppen selv resten af behandlingen.

»Vi ved faktisk ikke præcis, hvad der sker – om kroppen sætter stamcellerne til at gendanne lymfekarrene eller reparere dem. Vi ved bare, at det har haft en positiv effekt i alle de tilfælde, vi har set på, og at det ikke har haft nogen skadevirkning. Det helbreder ikke patienten 100 procent, men nedbringer symptomerne betydeligt,« siger Jens Ahm Sørensen.

Efter flere års forskning er de første behandlinger foretaget med succes på ti danske kvinder. Indgrebet er ganske simpelt og kan foretages på en dag, men det har taget lang tid at få metoden anerkendt. Det skyldes, at man ikke kan afvise, at stamcellerne også kan have en negativ virkning og eksempelvis kan aktivere sovende kræftceller. Derfor tilbydes behandlingen fortsat også kun eksperimentelt.

De positive resultater har dog givet Jens Ahm Sørensen blod på tanden. Han arbejder i øjeblikket på et nyt projekt, hvor metoden skal bruges til at hele kroniske sår.